Den første danske bog om samojedhunden – fra hvalp til voksen. Selvom bogen er skrevet med særlig fokus på samojedhunde, men der er generelle beskrivelser som gælder på tværs af racer, Den kommer bl.a. omkring:
- hvalpens sensitive perioder
- livsfaser
- socialisering til nye miljøer, mennesker, hunde, andre dyr, genstande
- berøring og pelspleje
- alene hjemme-træning
- lydtræning
- gå pænt i snor
- stress og ro
- hundens signaler og sprog
- byt-til-bedre og undgå ressourceforsvar
- hvordan en typisk uge kunne se ud for din hvalp
- hvilken type hundetræning skal jeg vælge til min hund
- og meget andet…..
Bogen koster 298kr (327 inkl forsendelse) og kan bestilles på info@teamupmeddinhund.dk
Reaktiv
Stressede hunde påvirkes let af deres omgivelser. Vær opmærksom på, at der på gåture kan forekomme Trigger-Stacking, dvs. at det hunden møder i miljøet kan hobe sig op, og lige pludselig er ”bægeret fyldt”, så vil hunden pludselig reagere mere voldsomt end først på turen. Dette kaldes akkumuleret stress – se det som et bæger, hvor noget fylder 10% andet fylder 30%, det vil så sige, at der nu er 40% i bægeret, og at der er mindre plads til noget der fylder mere. Lige pludselig flyder bægeret over. Det er f.eks. det der sker, når hunden har set mere end en ting (der trigger den) på gåturen, og de hver tager 60 % af dens kapacitet, så kan det godt være at den første gang kan håndtere det, men næste gang, er der ikke tilstrækkeligt med mental energi, da bægeret er fyldt, og den vil reagere med udfald måske endda på længere afstand end I normalt har set.
Proaktiv
Når vi tilrettelægger gåture i miljøet, som hunden kan mestre vil den undgå akkumuleret stress. Den vil naturligt vise proaktive og venlige signaler. I BAT vil du lære at læse, hvordan din hund viser dig tegn på stress, og hvordan du hjælper dens nervesystem i ro.
Tommelfingerregler når det kommer til hundefoder
Først og fremmest skal vi huske på hvad vores hunde er – nemlig kødspisere. Dvs. hovedparten af foderets indhold skal være af animalsk herkomst. Så når over 50% af foderet kommer fra ris, kartofler eller majs, så er det ikke et foder som hundene har godt af. Desværre følger pris og kvalitet ikke altid ad inden for hundefoder. Derfor kan ingredienserne være en stor hjælp, for at finde ud af om foderet man står med, kvalitetsmæssigt er godt nok.
Tjek de første brandingredienser
- De fire første ting, er det, der er hovedbestanddelen af foderet.
- Er det frisk kød eller forarbejdet kød? Forarbejdning forringer kvalitet. Hvordan foderet er produceret, er det vigtigt – jo højere temperatur det forarbejdes ved, jo mere spild vil der være.
- Er der affaldsprodukter (mel, ben, mv.) i?
- Ris, majs, hvide kartofler og soja tilsættes ofte som fyld (er ikke bedre end gluten fra korn). Obs på stress og mave-tarm problemer. Gerne en proteinprocent op til 90%.
- Undgå foder, hvor den største del af protein kommer fra planter. Planteproteiner har lavere fordøjelighed. Har du en hund som har allergi og ikke tåler animalsk protein er det noget andet, men er hunden sund og rask, så er kød som proteinkilde det bedste.
- Tjek om der er tilsætningsstoffer
- Vær altid kritisk overfor tilsætningsstoffer når de tilsættes syntetisk fremfor naturligt. Det siger noget om kvaliteten af foderet. Jo flere tilsætningsstoffer, jo ringere er hovedingredienserne. Du kan ikke købe et tørfoder 100% uden tilsætningsstof, men de bedste foderproducenter, bruger minialt for at få det fra fersk til tørfoder.
Hvor meget og hvor lidt foder?
Har man en hvalp, som bliver en mellemstor-gigantrace, når den vokser op, så er det uhyre vigtigt at du køber et hundefoder, som er beregnet til store racer, som tommelfingerregel, siger man hunde over 15kg. Grunden til dette, er at der andre indhold af især calcium. For store calciummængder, giver stor knoglevækst – giver en markant stor risiko for vækstrelateret sygdomme som fx HD, OCD, AD mv. Derfor købes hvalpefoder til store racer, hvis du får mellemstor hund til gigant race.
Derudover har mængden af det samlede kalorieindtag også en stor betydning. For mange kalorier pr dag, øger væksten hos hundens knogler, hvilket man IKKE ønsker, da det fremmer unaturligt knoglevækst og øger risikoen for vækstrelateret sygdomme, som nævnt tidligere. Men hvor meget skal du så give? Man kan følge anvisningen på foderet, men ofte er disse angivelser alt for høje. Din hund skal hverken gå og sulte eller forædes, og som hvalpe kan man hvalpe føles som om de er bundløse, når det kommer til mad. Men et godt udgangspunkt er at starte med anvisningen på foderpakken, og tage 15-20% mindre og herefter holde øje med din hvalp. Virker det som om den er meget sulten, mere end tidligere, virker det som om den forspist. Begynder den at tabe vægt, eller begynder den at tage på? Ud fra det du ser og oplever tilpasser du mængden til hvalpen. Man kan ikke fuldstændig skemalægge antal gram, netop fordi der også andre faktorer der spiller ind, så som motion, forbrænding, antal godbidder ved siden af. En hvalp skal hellere være til den slanke side, end at veje for meget. Desværre oplever mange dyrlæger at hvalpe og senere voksne hunde bliver overvægtige. Overvægtige hvalpe har markant større risiko for at udvikle vækstrelateret sygdomme, især HD (Hoftedysplasi). Overvægt hos hunde er noget af det mest “farlige”, og den faktor der spiller mest ind på dårlige hofter end den går 5 minutter for længe.
Er du i tvivl om mængde, foderindhold osv. så er du altid velkommen til at kontakte os. Kadia er certificeret Essentials food forhandler, er uddannet Human klinisk diætist og derudover har gennemført modul om ernæring til hund på sin uddannelse til Hundemassør, da ernæring er vigtigt element for hundens fysik. Kadia kan endvidere beregne via formler hvor meget din hund ca. skal have at spise, hvis du er meget i tvivl. Men ellers er både Chalotte og Kadia kompetente fodervejledere, og begge kan læse en ingrediensliste på en fodersæk uden problemer.
Tekst på vej.
Frivillig håndtering handler om at gøre håndteringen (pelsplje, begleklip, sov) til træning, som vi gør sammen med vores hunde, dvs. at det foregår på hundens præmisser. Vi lærer dem, at de har mulighed for at sig ja og nej, og at de kan få adgang til belønning, når de samarbejder om øvelser, hvor håndtering er kernen i øvelsen. Når vi har fokus på frivillighed i håndteringssituationer, giver vi hunden kontrol over sin egen situation, hvilket giver tryghed. Det er stik modsat de situationer, hvor hunden bliver tvunget til at finde sig i håndtering af os eller af en fremmed, f.eks. dyrlægen eller hundefrisør. Ofte er det hundens frygt for, hvad der skal ske, at den bliver holdt fast, der er værre end selve indgrebet. Hvis hunden allerede har et problem med håndtering, kan vi igennem træningen lære hunden, at situationen kan være anderledes, og at den nu har mulighed for at sige ”ja, nu må du godt gå i gang” eller ”vent, jeg har lige brug for en pause, eller det er for svært”.
Ressourceforsvar og zoneforsvar er naturligt hos hunde. Hunde vil have zoner omkring liggepladser, spisesteder/mad, huller de har gravet, dufte, ting (f.eks. legetøj), mv. Kommer en konkurrent for tæt på, vil vi kunne se en karakteristisk adfærd, som forløber over nogle trin. Første trin vil være en let truen, hvor kroppen stivner, der stirres stift i retning af hunden eller mennesket, der trænger ind i zonen. Stopper den anden hund eller mennesket ikke sin indtrængning i zonen, vises rynker på snuden, læben løftes, så tænderne vises og der vil også forekomme knurren. Stopper den anden hund eller mennesket fortsat ikke, vil vi kunne se et snap ud i luften i retning af den anden hund og slutteligt, hvis ikke den anden hund eller mennesket trækker sig, kommer markering eller angreb med bid. Disse trin kan komme så hurtigt efter hinanden, at det ikke opleves som trinvist, eller hunden kan have oplevet at dens grænser er overskredet for ofte uden at være blevet respekteret, hvorfor den springer nogle trin over og går direkte fra 1 til 4.
Alle hunde har ressourceforsvar, og man kan forebygge det via man altid bytter med noget lækkert, når hunden har en genstand. Hvis man bare tager ting fra sin hund, vil den med tiden miste tilliden til jer, og jeres motiver, hvorfor den begynder at forsvare sine værdifulde ting.
Tiltag:
- Tag ikke bare genstande (kødben, legetøj, eller andet) fra din hund, men træn det via byt-til bedre.
- Målet er, ved hjælp af ”byt-til-bedre”, at hunden til sidst let kan slippe en genstand, der har værdi i hvilken som helst situation på signalet ”byt/slip”.
Der er mange råd og formaninger om, hvordan man bedst håndterer og opdrager sin hund. Rigtig mange af disse velmenende råd, er baseret på forældet viden, misforståelser og myter, der desværre fortsat lever i bedste velgående. Forskningen indenfor hundeadfærd er nået langt, hvorfor vi i dag ved rigtig meget om dette område og vi ved i dag, at hunde ikke indgår i hierarki med mennesker og vi har forladt ledelses- og dominansteorier. I kan læse mere om de myter, der desværre fortsat lever i bedste velgående hos både opdrættere og nogle hundetrænere i Per Jensens glimrende bog ”Den misforståede hund” – i kan også for et kort overblik se mere her på Dyrefondet: https://www.dyrefondet.dk/oplysning-om/myter-om-hunde/
Tilknytningen – eller båndet mellem en hund og ejer har vist sig at kunne sidestilles med det, der er mellem barn og forældre. Scanninger har vist, at når forsøgspersoner ser billeder af deres hund eller børn, aktiveres samme dele af hjernen. I praksis ses det samme. Placerer man hunden – ligesom med børn, i en usikker situation, vil både hund og barn opsøge ‘forælderen’ og holde fysisk kontakt til en start, men langsomt begynde at udforske miljøet her fra i eget tempo. Forlader ejer/eller forælder rummet, vil barn og hund reagere på samme måde med at blive kede af det. Relationen mellem hund og menneske versus forældre og barn ligner således hinanden set ud fra er biologisk perspektiv. Derfor er det vigtigt, at vi passer på båndet så hunden får en sikker tilknytning til os.
De samme fire tilknytningsstile, som er gældende for mennesker, er også gældende for hund-menneske-relationen. Det er vigtigt at få skabt en tryg tilknytning mellem dig og din hund. En frygtbaseret relation giver en desorganiseret tilknytning og kan ende i aggression. For hunde betyder det, at de, der lever i lederskab/dominans relationer, der netop er baseret på frygt, har større risiko for senere at udvise aggressiv adfærd.
Forskningen støtter ideen til en vis grad om, at hunde føler sig tættere på mennesker end andre hunde. Uden mennesket vil hunden ikke blive en selvstændig ulv igen, men en ensom, affaldssøgende strejfer, som vi ser i Sydeuropa. Samvær med os mennesker, er det der har den mest positive indflydelse på hunden – også mere end at lege med andre hunde. Selvom man har flere hunde derhjemme, kompenserer det ikke for samvær med dig. To hunde, der er alene sammen, bliver til to hunde, der er alene sammen, og som afventer, at menneskene kommer hjem – deres omdrejningspunkt i livet er ‘mor og far’
Hundeavlen har selekteret på individer, der var særlig gode til at kommunikere med mennesker og derved kunne formidle følelser og hensigter. Det har gjort, at hunden i mange henseender er kommet til at stå os nærmere end sine artsfæller. Det har gjort den afhængig af vores forståelse, omsorg og handlinger.
Det er et samliv, der forpligter og kræver omtanke i forhold til hvordan (og hvor meget) vi er sammen med vores hunde ♥️
Hunde taler, hvis bare vi læser, lytter og forstår.
Undersøgelser har fundet, at hunde bruger 19 forskellige distinkte referencesignaler i kommunikationen med mennesker. For eksempel stikke snuden under sofaen, for at vise, hvor et legetøj ligger gemt, bruge poten på skål for at fortælle der mangler vand, rulle om på maven for at blive kløet, osv, osv.
Dertil kommer verbale signaler og visuelle signaler (ansigtsudtryk). En schæfer har i følge forskningsstudier 19 forskellige ansigtsudtryk, hvor en mere kortsnudet kun har 12. En alaskan malamute og en tervueren har elleve grundlæggende kategorier af lyde (gøen er blot en kategori). Hos andre racer, har man fundet er mere varieret repetoire af lyde. Der udover er der forskelle racer i mellem, det der kan karakteriseres som uvenligt hos en race, kan være forskelligt hos en anden.
Hunde bruger således effektiv kommunikation med os. Det interessante er, at ingen af disse fysiske, visuelle eller verbale referencer bruges, når hunde kommunikerer med hinanden. Det er således udelukkende signaler der bruges på tværs af arter.
Kilder: Per Jensen, Adam Miklósi, m.fl
Link til podcast om hund-menneske-relationen og den gode start på hvalpelivet:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/helt-i-hundene/id1682950944?i=1000610485319