Har du spørgsmål? Kontakt os gerne.

Krop & Rehabilitering

Kranio sakral terapi

En meget blid behandlingsform, hvor jeg arbejder med hele kroppen.

Behandlingen foregår med meget lette greb og små bevægelser. Det gør KST til et redskab, jeg ofte bruger – også hos sensitive, stressede og berøringsfølsomme hunde.

Bulldog på behandlingsbriksen

Hvad er KST?

Navnet siger kranie og korsben. Jeg arbejder med hele kroppen.

Kranio sakral terapi kan let lyde som en behandling, der primært foregår omkring hundens hoved. Sådan arbejder jeg ikke.

Jeg ser kroppen som en sammenhæng og kan arbejde med blandt andet kranie og suturer, kæbe og tungeben, nakke og rygsøjle, brystkasse og ribben, fascier og bindevæv, bækken og korsben samt for- og bagpart.

Arbejdet kan også omfatte de viscerale områder og væv omkring kroppens indre strukturer. Det betyder ikke, at jeg behandler sygdomme i organerne – men de anatomiske strukturer omkring dem er en del af den samlede krop, jeg arbejder med.

Hele kroppen

For mig giver det ikke mening automatisk at gå direkte til hovedet. Resten af kroppen skal med.

Hvor begynder jeg?

Jeg starter ofte med kroppens centrale områder

Noget af det første, jeg ofte undersøger, er kroppens tværgående områder og de strukturer, der i KST indgår i vurderingen af kroppens samlede bevægelighed og respons.

  • Bækken – Pelvic diaphragm
  • Mellemgulv – Respirationsdiafragma
  • Brystkasse – Thoraxområdet
  • Occiput–atlas – overgangen mellem kranie og nakke
  • Tungeben – Hyoidområdet

Herfra lader jeg blandt andet det, jeg mærker i den kranio-sakrale rytme, vævets spænding og modstand samt hundens respons guide mig videre.

Det mine hænder mærker efter

Den kranio-sakrale rytme – KSR

I KST arbejder jeg ud fra det, der inden for kranio sakral terapi kaldes den kranio-sakrale rytme.

Med meget let håndkontakt palperer jeg rytmen forskellige steder på kroppen og mærker samtidig efter vævets bevægelighed, spænding og modstand.

Jeg sammenholder det, jeg mærker fra område til område og fra side til side. Forskelle i rytmen og vævets respons er med til at guide mine hænder videre.

Det kan se meget stille ud

Det er derfor, en KST-behandling kan se meget stille ud udefra – mine hænder behøver ikke bevæge sig meget for, at jeg arbejder.

Berner sennenhund hviler på gulvet

Hvor blidt er KST?

Meget blidt. Helt bogstaveligt.

KST kræver ikke hårde tryk, kraftige stræk eller hurtige manipulationer. Nogle greb består af ganske let håndkontakt, andre af meget små bevægelser.

Hunden behøver ikke ligge helt stille eller fastholdes i en bestemt position. Den kan stå, sidde, ligge, flytte sig og få pauser undervejs.

Let kontakt

der behøver ikke bruges kraft for at arbejde med hunden.

Ingen fastholdelse

behandlingen tilpasses hundens position og signaler.

Plads til respons

jeg følger det, hunden og vævet viser mig undervejs.

KST

KST handler ikke om at tvinge kroppen til forandring. Jeg arbejder med det, kroppen tillader.

Nervesystemet

Når kroppen ikke har brug for mere input

Nervesystemet spiller en central rolle i blandt andet muskeltonus, bevægelse, sansning og hundens reaktion på berøring og omgivelser. Derfor er hundens samlede respons en vigtig del af mit arbejde med KST.

Jeg er blandt andet opmærksom på ændringer i åndedræt, muskeltonus, kropsholdning, bevægelse, berøringstolerance og den ro eller uro, hunden viser undervejs.

  • Sensitive hunde – hunde, der registrerer meget og hurtigt bliver påvirket af håndtering, kan have brug for en tilgang med meget få krav og meget lidt fysisk pres.
  • Stressede hunde – når hunden allerede har et højt spændings- eller stressniveau, oplever jeg ofte, at den meget blide tilgang giver mig en anden mulighed for at arbejde med kroppen.
  • Berøringsfølsomme hunde – når mere direkte massage eller vævsarbejde bliver for meget, kan KST give mig mulighed for at arbejde langt mere subtilt.

Mindre kan være mere

Nogle gange er det mest relevante, jeg kan gøre, at skrue ned for input – ikke op.

To måder at arbejde på

Biomekanisk og biodynamisk KST

Min KST-uddannelse omfatter både en biomekanisk og en biodynamisk tilgang. De kan flyde sammen i behandlingen, men giver mig forskellige måder at lytte til og arbejde med kroppen på.

Biomekanisk

Det fysiske og palpérbare

Her arbejder jeg blandt andet med KSR, bevægelighed, vævsmodstand, spændingsmønstre og de anatomiske strukturer, jeg mærker under mine hænder.

Biodynamisk

Den mere sansende tilgang

Her bliver arbejdet mere subtilt og sansende. Under en behandling kan jeg opleve fornemmelser, stemninger eller intuitive indtryk, samtidig med at jeg følger hundens kropslige respons.

De indtryk bruger jeg ikke som en medicinsk diagnose, men de er en del af den måde, jeg oplever og arbejder med KST på.

Hvorfor bruger jeg KST så meget?

Nogle gange når jeg længere ved at gøre mindre

KST er blevet et af de redskaber, jeg er mest taknemmelig for at have fået med i min faglige værktøjskasse.

Jeg arbejder også med massage, bindevæv, fysioterapeutiske teknikker og kropstræning. Men jeg oplever igen og igen situationer, hvor KST giver mig mulighed for at arbejde med hundens krop på en anden måde end gennem mere direkte massage og vævsmanipulation.

Det er ikke fordi KST erstatter de andre teknikker. Tværtimod. Det giver mig endnu en måde at møde den enkelte hund og dens krop på.

En naturlig del af mit arbejde

KST er derfor ikke en teknik, jeg kun tager frem en sjælden gang. Den indgår ofte naturligt i mit arbejde med hundens krop.

Kadia med en samojed på behandlingsbriksen

De helt små

KST giver mig også et redskab til hvalpen

KST er det eneste af mine manuelle behandlingsredskaber, jeg bruger på helt små hvalpe efter fødslen. Netop fordi kontakten kan være så let, kan jeg arbejde med kroppen uden kraftig manipulation eller belastning.

Jeg kan blandt andet blive nysgerrig på kroppen hos en hvalp, der har haft svært ved at die, virker asymmetrisk, har svært ved at organisere sine bevægelser eller udviklingsmæssigt har svært ved at komme op og bruge kroppen som forventet.

Nyfødte hvalpe kræver særlig opmærksomhed

Problemer med at die, svaghed, manglende vægtøgning eller påvirket almen tilstand kan være tegn på sygdom og skal vurderes relevant af dyrlæge. KST erstatter ikke veterinær udredning.

En case fra praksis

En case fra praksis – da et spørgsmål om foder førte mig til vomer

En 16 uger gammel hvalp kom oprindeligt forbi med sin ejer for at tale om foder. Flere typer tørkost var blevet prøvet, men hvalpen ville ikke rigtig spise dem.

Da problemet fortsatte, spurgte jeg mere ind til hvordan hvalpen spiste. Det viste sig, at den generelt undgik hård og større føde samt tyggeting. Den foretrak det blødt eller helt findelt.

Hvalpen var allerede undersøgt hos dyrlægen, inklusive tænderne, uden fund der kunne forklare problemet.

Jeg spurgte derfor længere tilbage: Havde den haft svært ved at die? Det havde den. Opdrætter havde oplevet, at den havde svært ved at få fat og ofte skulle hjælpes til patten.

Det gjorde mig nysgerrig på vomer og de omkringliggende strukturer i kraniet.

Et meget kort KST-greb

Hvalpen var ikke kommet til behandling den dag. Jeg tog den kort op og lavede et meget blidt KST-greb omkring vomer.

I løbet af ganske kort tid ændrede dens kropslige respons sig markant. Den slap spændingen og blev helt tung og afslappet i mine hænder. Jeg arbejdede kort videre omkring de tilstødende suturer.

Nogle uger senere skrev ejer uopfordret, at hvalpen siden besøget mere eller mindre havde kunnet spise tørkost uden problemer.

Ejers observation

Det var stadig ikke favoritten – men den kunne og ville spise det.

En naturlig del af behandlingen

Jeg skifter redskab efter det, hunden viser mig

KST indgår meget ofte i mit arbejde, men det betyder ikke, at alle behandlinger ser ens ud.

Jeg kan bevæge mig mellem KST, massage, bindevævsarbejde, fysioterapeutiske teknikker og bevægelse alt efter, hvad jeg mærker, og hvordan hunden responderer.

Nogle gange giver det mening først at arbejde mere mekanisk – eksempelvis hvis bindevævet er meget stramt, og hunden er tryg ved og responderer fint på den form for behandling.

Min tilgang

For mig handler det ikke om at gennemføre én bestemt behandlingsform, men om at have flere måder at arbejde med den samme krop på.

Vigtigt at vide

KST erstatter ikke dyrlægen

Jeg stiller ikke medicinske diagnoser. Ved akut skade, nyopståede eller uforklarede smerter, neurologiske symptomer, påvirket almen tilstand eller mistanke om sygdom skal hunden vurderes relevant af dyrlæge.

KST kan samtidig indgå som en del af et samlet behandlings- eller rehabiliteringsforløb, også når hunden allerede er udredt eller behandlet veterinært.

Uddannelse

Dyrlægeeksamineret kranio sakral terapeut

Jeg har bestået eksamen som dyrlægeeksamineret kranio sakral terapeut til hund og kat hos Key2Balance – Center for Veterinær Rehabilitering.

Uddannelsen omfatter 75 timers undervisning og mindst 75 timers hjemmearbejde inkl. cases på hunde og katte.

  • Teknikker der forløser blokeringer og restriktioner i det kranio sakrale system
  • Still point, unwinding og V-spred
  • KST I, II og III samt basismodul i dynamisk KST
Eksamensbevis: Kadia Nielsen – dyrlægeeksamineret kranio sakral terapeut til hund og kat, Key2Balance
Klik for at se eksamensbeviset

Næste skridt

Er KST relevant for din hund?

Du behøver ikke selv vide, hvilken behandlingsform din hund har brug for. Jeg tager udgangspunkt i hunden og vurderer, hvad der giver mening.

Foretrækker du at ringe? Kadia · 60 18 21 24