Har du spørgsmål? Kontakt os gerne.

Hundetræning · Hvalpe

Hvalpetræning – et godt fundament for livet

Hvalpetiden handler om meget mere end sit, dæk og gå pænt.

Vi vil forsøge at klæde dig på til at forstå din hvalp, læse dens signaler og hjælpe den med at møde verden på en tryg og hensigtsmæssig måde.

Målet er ikke at skabe en lydighedshund – men en familiehund i balance og et menneske, der forstår den.

Vores tilgang

Et hvalpeforløb handler om meget mere end øvelser

Som hvalpeejer kan man få mange gode råd og lange lister over alt det, man skal nå i de første måneder. Men kvantitet er ikke det samme som kvalitet.

For os handler hvalpetræning om at skabe et sikkert, solidt og trygt fundament for hvalpen og familien. Sit, dæk, stå og plads kan en hund som regel lære senere. Hvis fundamentet derimod ikke er i balance, kan det give frustrationer og konflikter, som kunne have været forebygget.

Derfor bruger vi mindst lige så meget tid på at lære dig om hundens sprog, signaler, adfærd og behov, som vi bruger på konkrete øvelser.

Forstå hundens sprog

Vi starter med at prøve at klæde hundeejeren på: Hvad fortæller hundens kropssprog og adfærd, og hvordan ser vi tidligt usikkerhed, stress eller behov for afstand?

Socialisering er kvalitet

Det handler ikke om at møde flest hunde eller besøge flest steder. Det handler om oplevelser, som netop din hvalp kan rumme.

Ro er også træning

En hvalp skal ikke kun lære at være aktiv. Den skal også kunne falde til ro og fordøje nye indtryk.

Hele hunden skal med

Frivillig håndtering, kropskontrol, motorik, lydtræning og forebyggelse er også en del af fundamentet.

Socialisering

Socialisering er ikke en tjekliste

Det er let som ny hvalpeejer at få følelsen af, at man skal nå alt inden for de første uger: mennesker, hunde, trafik, butikker, bymiljøer og lange lister med oplevelser.

Kvantitet er ikke det samme som kvalitet.

Det afgørende er, hvordan netop din hvalp har det med det, den oplever. Går den selv nysgerrigt frem? Har den brug for afstand? Bliver den lokket ind i noget, den egentlig er usikker på? Har den brug for at stå og observere lidt længere?

Hvalpen skal selvfølgelig møde mennesker, dyr, miljøer, lyde og nye situationer – men i et tempo, hvor den stadig kan være med. Hundelegeaftaler skal matches, og fri ukontrolleret leg med mange forskellige hunde er ikke i sig selv god socialisering.

BAT som forebyggelse

Vi introducerer BAT allerede på hvalpeholdet

På hvalpeholdet bruger vi BAT-tankegangen forebyggende: afstand, valgmuligheder og mulighed for at undersøge verden uden at blive presset tættere på, end hvalpen er klar til.

Vi vil ikke bare have en hvalp, der har oplevet meget. Vi vil have en hvalp, der lærer, at den kan være tryg i verden.

I adfærdsrådgivningen kan BAT senere bruges mere behandlende, hvis en hund allerede har udviklet en problematik.

Ro & alene hjemme

En vigtig del af hvalpetræningen er også at lære at lave ingenting

Ro-træning bliver ofte overset. En hvalp kan blive fyldt med så mange nye oplevelser og aktiviteter, at den ikke lærer at slappe af og fordøje alle indtrykkene.

Vi introducerer blandt andet ro på tæppe og taler om, hvordan hvalpen gradvist kan lære at være i et andet rum eller bag et børnegitter uden konstant kontakt og stimuli fra os.

Det er også et vigtigt første skridt i alene-hjemme-træningen

Før vi forventer, at hvalpen kan være helt alene, skal den først lære, at kortvarig adskillelse fra os kan være rolig og tryg.

Forløbets indhold

De 6 mødegange består af følgende træningstemaer

Rækkefølgen kan variere. Vi tilpasser forløbet til holdet, de enkelte hvalpe og de praktiske rammer. Alle temaer er lige vigtige og hænger sammen som ét samlet fundament.

Hundeadfærd & hundens sprog

Vi starter med at prøve at klæde hundeejeren på: Hvad fortæller hundens kropssprog og adfærd, og hvordan opdager vi tidligt usikkerhed, stress eller behov for afstand?

Hvorfor? Jo tidligere du kan se, at noget bliver svært, jo bedre kan du støtte hvalpen, før situationen vokser sig større. Det er grundlaget for resten af forløbet.

Den gode socialisering, BAT, kontakt, ro & belønning

Vi arbejder med gode oplevelser, afstand, valgmuligheder, kontakt, samarbejde og ro-træning.

Hvorfor? En overstimuleret hvalp er ikke nødvendigvis en godt socialiseret hvalp. Den skal også lære at finde ro og regulere sig. Vi skal også lære at finde ud af, hvilken belønningsform der tiltaler hunden mest, fordi det er vigtigt at finde den rigtige værdi i belønningen.

Frivillig håndtering, samarbejde & belønning

Vi arbejder med, hvordan hunden kan lære at være tryg ved nødvendig håndtering i hverdagen – fx pelspleje, negleklip, poter, dyrlægeundersøgelse og generel berøring af kroppen.

Hvorfor? Håndtering skal indlæres. Hunden skal lære, at den bliver hørt, og at samarbejde omkring håndtering kan være trygt. Samarbejde er generelt vigtigt i alle aspekter.

Kropskontrol, motorik & sansning

Hvalpen arbejder med kroppen på forskellige underlag og gennem simple øvelser med fx skamler, sansekasser og andre relevante elementer.

Hvorfor? Kropskontrol og motorik er en del af hvalpens udvikling. I får samtidig redskaber til, hvordan I enkelt kan stimulere kroppen hjemme og arbejde forebyggende.

Bytur & socialisering i et rigtigt miljø

Vi flytter træningen ud i et miljø med flere indtryk. Her handler det ikke om at komme længst eller hilse på flest, men om at kunne læse og støtte hvalpen i virkelige situationer.

Hvorfor? Socialisering giver først rigtig mening, når vi kan omsætte principperne til den verden, hunden faktisk skal leve i.

Lydtræning, kontakt & indkald

Vi arbejder forebyggende med lyde og med samarbejdsøvelser, der har stor værdi i hverdagen. Lydtræningen foregår systematisk og i hundens tempo.

Hvorfor? Lydangst kan påvirke hundens livskvalitet markant. Vi vil gerne forebygge, hvor vi kan, og give hvalpen positive erfaringer og strategier fra starten.

Små hold · to undervisere

Plads til den enkelte hvalp

Vi ønsker, at der skal være god tid til den enkelte hvalp og ejer. Derfor arbejder vi med små hold. Vi stræber efter, at holdene ikke er større end 6 hunde, og vi er begge en del af undervisningen.

Hvalpe udvikler sig forskelligt. Nogle har brug for mere afstand, andre mere hjælp til ro, og nogle lærer én ting hurtigt, mens noget andet kræver mere tid.

Det er ikke meningen, at alle hvalpe skal kunne det samme på samme tidspunkt.

Praktisk information

Praktisk om hvalpeholdet

Træningsplads

Lyshøjvej 2, 9500 Hobro.

Primært udendørs

Vi træner primært udendørs uanset vejr. Enkelte temaer kan foregå i andre relevante miljøer.

6 mødegange

Forløbet består af seks mødegange med forskellige temaer. Rækkefølgen kan variere.

Små hold

Vi stræber efter maks. 6 hunde, så der er tid til den enkelte.

Teori & materiale

Nogle emner indeholder teori, og relevant materiale kan blive sendt på mail, så du kan forberede dig eller læse videre hjemme.

Før du tilmelder

Online tilmelding sker via booking. Faktura fra os er bekræftelse på, at pladsen er din.

Se næste hvalpehold

Datoer, pris og ledige pladser holdes opdateret i bookingsystemet.

Mere viden

Forbered dig allerede hjemmefra

Hvalpeholdet er kun én del af læringen. På hjemmesiden og i vores øvrige materiale kan du dykke længere ned i blandt andet socialisering, hundens signaler og sprog, frivillig håndtering, alene-hjemme-træning, ro, lydtræning, gå pænt i snor, stress og forebyggelse af ressourceforsvar.

Jo mere af grundforståelsen du har med dig, desto mere kan vi bruge tiden på holdet på netop din hvalp.

Hvalpetræning

Giv jer et godt fundament fra starten

Se kommende hold, datoer, pris og ledige pladser.

Foretrækker du at ringe? Kadia · 60 18 21 24 · Chalotte · 29 76 02 13