Viden du kan bruge i hverdagen

Hvalpebog

Den første danske bog om samojedhunden – fra hvalp til voksen. Selvom bogen er skrevet med særlig fokus på samojedhunde, men der er generelle beskrivelser som gælder på tværs af racer, Den kommer bl.a. omkring:

• hvalpens sensitive perioder
• livsfaser
• socialisering til nye miljøer, mennesker, hunde, andre dyr, genstande
• berøring og pelspleje
• alene hjemme-træning
• lydtræning
• gå pænt i snor
• stress og ro
• hundens signaler og sprog
• byt-til-bedre og undgå ressourceforsvar
• hvordan en typisk uge kunne se ud for din hvalp
• hvilken type hundetræning skal jeg vælge til min hund
• og meget andet.....

Pris: 298kr (327 inkl forsendelse)

Bestilling: [email protected]

Hvorfor er et BAT forløb god socialisering?

Reaktiv

Stressede hunde påvirkes let af deres omgivelser. Vær opmærksom på, at der på gåture kan forekomme Trigger-Stacking, dvs. at det hunden møder i miljøet kan hobe sig op, og lige pludselig er "bægeret fyldt", så vil hunden pludselig reagere mere voldsomt end først på turen. Dette kaldes akkumuleret stress – se det som et bæger, hvor noget fylder 10% andet fylder 30%, det vil så sige, at der nu er 40% i bægeret, og at der er mindre plads til noget der fylder mere. Lige pludselig flyder bægeret over. Det er f.eks. det der sker, når hunden har set mere end en ting (der trigger den) på gåturen, og de hver tager 60 % af dens kapacitet, så kan det godt være at den første gang kan håndtere det, men næste gang, er der ikke tilstrækkeligt med mental energi, da bægeret er fyldt, og den vil reagere med udfald måske endda på længere afstand end I normalt har set.

Proaktiv

Når vi tilrettelægger gåture i miljøet, som hunden kan mestre vil den undgå akkumuleret stress. Den vil naturligt vise proaktive og venlige signaler. I BAT vil du lære at læse, hvordan din hund viser dig tegn på stress, og hvordan du hjælper dens nervesystem i ro.

Hundefoder - hvad skal du være obs på?

Tommelfingerregler når det kommer til hundefoder

Først og fremmest skal vi huske på hvad vores hunde er – nemlig kødspisere. Dvs. hovedparten af ​​foderets indhold skal være af animalsk herkomst. Så når over 50% af foderet kommer fra ris, kartofler eller majs, så er det ikke et foder som hundene har godt af. Desværre følger pris og kvalitet ikke altid ad inden for hundefoder. Derfor kan ingredienserne være en stor hjælp, for at finde ud af om foderet man står med, kvalitetsmæssigt er godt nok.

Tjek de første brandingredienser

• De fire første ting, er det, der er hovedbestanddelen af ​​foderet.
• Er det frisk kød eller forarbejdet kød? Forarbejdning forringer kvalitet. Hvordan foderet er produceret, er det vigtigt – jo højere temperatur det forarbejdes ved, jo mere spild vil der være.
• Er der affaldsprodukter (mel, ben, mv.) i?
• Ris, majs, hvide kartofler og soja tilsættes ofte som fyld (er ikke bedre end gluten fra korn). Obs på stress og mave-tarm problemer. Gerne en proteinprocent op til 90%.
• Undgå foder, hvor den største del af protein kommer fra planter. Planteproteiner har lavere fordøjelighed. Har du en hund som har allergi og ikke tåler animalsk protein er det noget andet, men er hunden sund og rask, så er kød som proteinkilde det bedste.
• Tjek om der er tilsætningsstoffer
  • Vær altid kritisk overfor tilsætningsstoffer når de tilsættes syntetisk fremfor naturligt. Det siger noget om kvaliteten af ​​foderet. Jo flere tilsætningsstoffer, jo ringere er hovedingredienserne. Du kan ikke købe et tørfoder 100% uden tilsætningsstof, men de bedste foderproducenter, bruger minialt for at få det fra fersk til tørfoder.

Hvor meget og hvor lidt foder?

Har man en hvalp, som bliver en mellemstor-gigantrace, når den vokser op, så er det uhyre vigtigt at du køber et hundefoder, som er beregnet til store racer, som tommelfingerregel, siger man hunde over 15kg. Grunden til dette, er at der andre indhold af især calcium. For store calciummængder, giver stor knoglevækst – giver en markant stor risiko for vækstrelateret sygdomme som fx HD, OCD, AD mv. Derfor købes hvalpefoder til store racer, hvis du får mellemstor hund til gigant race.

Derudover har mængden af ​​det samlede kalorieindtag også en stor betydning. For mange kalorier pr dag, øger væksten hos hundens knogler, hvilket man IKKE ønsker, da det fremmer unaturligt knoglevækst og øger risikoen for vækstrelateret sygdomme, som nævnt tidligere. Men hvor meget skal du så give? Man kan følge anvisningen på foderet, men ofte er disse angivelser alt for høje. Din hund skal hverken gå og sulte eller forædes, og som hvalpe kan man hvalpe føles som om de er bundløse, når det kommer til mad. Men et godt udgangspunkt er at starte med anvisningen på foderpakken, og tage 15-20% mindre og herefter holde øje med din hvalp. Virker det som om den er meget sulten, mere end tidligere, virker det som om den forspist. Begynder den at tabe vægt, eller begynder den at tage på? Ud fra det du ser og oplever tilpasser du mængden til hvalpen. Man kan ikke fuldstændig skemalægge antal gram, netop fordi der også andre faktorer der spiller ind, så som motion, forbrænding, antal godbidder ved siden af. En hvalp skal hellere være til den slanke side, end at veje for meget. Desværre oplever mange dyrlæger at hvalpe og senere voksne hunde bliver overvægtige. Overvægtige hvalpe har markant større risiko for at udvikle vækstrelateret sygdomme, især HD (Hoftedysplasi). Overvægt hos hunde er noget af det mest "farlige", og den faktor der spiller mest ind på dårlige hofter end den går 5 minutter for længe.

Er du i tvivl om mængde, foderindhold osv. så er du altid velkommen til at kontakte os. Kadia er certificeret Essentials food forhandler, er uddannet Human klinisk diætist og derudover har gennemført modul om ernæring til hund på sin uddannelse til Hundemassør, da ernæring er vigtigt element for hundens fysik. Kadia kan endvidere beregne via formler hvor meget din hund ca. skal have at spise, hvis du er meget i tvivl. Men ellers er både Chalotte og Kadia kompetente fodervejledere, og begge kan læse en ingrediensliste på en fodersæk uden problemer.

Hvorfor er for lange negle rigtig skidt?

Tekst på vej...

Hvorfor er frivillig håndtering vigtigt?

Frivillig håndtering handler om at gøre håndteringen (pelsplje, begleklip, sov) til træning, som vi gør sammen med vores hunde, dvs. at det foregår på hundens præmisser. Vi lærer dem, at de har mulighed for at sig ja og nej, og at de kan få adgang til belønning, når de samarbejder om øvelser, hvor håndtering er kernen i øvelsen. Når vi har fokus på frivillighed i håndteringssituationer, giver vi hunden kontrol over sin egen situation, hvilket giver tryghed. Det er stik modsat de situationer, hvor hunden bliver tvunget til at finde sig i håndtering af os eller af en fremmed, f.eks. dyrlægen eller hundefrisør. Ofte er det hundens frygt for, hvad der skal ske, at den bliver holdt fast, der er værre end selve indgrebet. Hvis hunden allerede har et problem med håndtering, kan vi igennem træningen lære hunden, at situationen kan være anderledes, og at den nu har mulighed for at sige "ja, nu må du godt gå i gang" eller "vent, jeg har lige brug for en pause, eller det er for svært".

Skal du bare kunne tage ting fra din hund? Viden om ressourceforsvar

Ressourceforsvar og zoneforsvar er naturligt hos hunde. Hunde vil have zoner omkring liggepladser, spisesteder/mad, huller de har gravet, dufte, ting (f.eks. legetøj), mv. Kommer en konkurrent for tæt på, vil vi kunne se en karakteristisk adfærd, som forløber over nogle trin. Første trin vil være en let truen, hvor kroppen stivner, der stirres stift i retning af hunden eller mennesket, der trænger ind i zonen. Stopper den anden hund eller mennesket ikke sin indtrængning i zonen, vises rynker på snuden, læben løftes, så tænderne vises og der vil også forekomme knurren. Stopper den anden hund eller mennesket fortsat ikke, vil vi kunne se et snap ud i luften i retning af den anden hund og slutteligt, hvis ikke den anden hund eller mennesket trækker sig, kommer markering eller angreb med bid. Disse trin kan komme så hurtigt efter hinanden, at det ikke opleves som trinvist, eller hunden kan have oplevet at dens grænser er overskredet for ofte uden at være blevet respekteret, hvorfor den springer nogle trin over og går direkte fra 1 til 4.

Alle hunde har ressourceforsvar, og man kan forebygge det via man altid bytter med noget lækkert, når hunden har en genstand. Hvis man bare tager ting fra sin hund, vil den med tiden miste tilliden til jer, og jeres motiver, hvorfor den begynder at forsvare sine værdifulde ting.

Tiltag:

• Tag ikke bare genstande (kødben, legetøj, eller andet) fra din hund, men træn det via byt-til bedre.
• Målet er, ved hjælp af "byt-til-bedre", at hunden til sidst let kan slippe en genstand, der har værdi i hvilken som helst situation på signalet "byt/slip".

Lederskab og dominans - fup eller fakta?

Der er mange råd og formaninger om, hvordan man bedst håndterer og opdrager sin hund. Rigtig mange af disse velmenende råd, er baseret på forældet viden, misforståelser og myter, der desværre fortsat lever i bedste velgående. Forskningen indenfor hundeadfærd er nået langt, hvorfor vi i dag ved rigtig meget om dette område og vi ved i dag, at hunde ikke indgår i hierarki med mennesker og vi har forladt ledelses- og dominansteorier. I kan læse mere om de myter, der desværre fortsat lever i bedste velgående hos både opdrættere og nogle hundetrænere i Per Jensens glimrende bog "Den misforståede hund" – i kan også for et kort overblik se mere her på Dyrefondet: https://www.dyrefondet.dk/oplysning-om/myter-om-hunde/

Relationen til din hund

Tilknytningen – eller båndet mellem en hund og ejer har vist sig at kunne sidestilles med det, der er mellem barn og forældre. Scanninger har vist, at når forsøgspersoner ser billeder af deres hund eller børn, aktiveres samme dele af hjernen. I praksis ses det samme. Placerer man hunden – ligesom med børn, i en usikker situation, vil både hund og barn opsøge 'forælderen' og holde fysisk kontakt til en start, men langsomt begynde at udforske miljøet her fra i eget tempo. Forlader ejer/eller forælder rummet, vil barn og hund reagere på samme måde med at blive kede af det. Relationen mellem hund og menneske versus forældre og barn ligner således hinanden set ud fra er biologisk perspektiv. Derfor er det vigtigt, at vi passer på båndet så hunden får en sikker tilknytning til os.

De samme fire tilknytningsstile, som er gældende for mennesker, er også gældende for hund-menneske-relationen. Det er vigtigt at få skabt en tryg tilknytning mellem dig og din hund. En frygtbaseret relation giver en desorganiseret tilknytning og kan ende i aggression. For hunde betyder det, at de, der lever i lederskab/dominans relationer, der netop er baseret på frygt, har større risiko for senere at udvise aggressiv adfærd.

Forskningen støtter ideen til en vis grad om, at hunde føler sig tættere på mennesker end andre hunde. Uden mennesket vil hunden ikke blive en selvstændig ulv igen, men en ensom, affaldssøgende strejfer, som vi ser i Sydeuropa. Samvær med os mennesker, er det der har den mest positive indflydelse på hunden – også mere end at lege med andre hunde. Selvom man har flere hunde derhjemme, kompenserer det ikke for samvær med dig. To hunde, der er alene sammen, bliver til to hunde, der er alene sammen, og som afventer, at menneskene kommer hjem – deres omdrejningspunkt i livet er 'mor og far'

Hundeavlen har selekteret på individer, der var særlig gode til at kommunikere med mennesker og derved kunne formidle følelser og hensigter. Det har gjort, at hunden i mange henseender er kommet til at stå os nærmere end sine artsfæller. Det har gjort den afhængig af vores forståelse, omsorg og handlinger.

Det er et samliv, der forpligter og kræver omtanke i forhold til hvordan (og hvor meget) vi er sammen med vores hunde ♥️

Forstå din hunds sprog

Hunde taler, hvis bare vi læser, lytter og forstår.

Undersøgelser har fundet, at hunde bruger 19 forskellige distinkte referencesignaler i kommunikationen med mennesker. For eksempel stikke snuden under sofaen, for at vise, hvor et legetøj ligger gemt, bruge poten på skål for at fortælle der mangler vand, rulle om på maven for at blive kløet, osv, osv.

Dertil kommer verbale signaler og visuelle signaler (ansigtsudtryk). En schæfer har i følge forskningsstudier 19 forskellige ansigtsudtryk, hvor en mere kortsnudet kun har 12. En alaskan malamute og en tervueren har elleve grundlæggende kategorier af lyde (gøen er blot en kategori). Hos andre racer, har man fundet er mere varieret repetoire af lyde. Der udover er der forskelle racer i mellem, det der kan karakteriseres som uvenligt hos en race, kan være forskelligt hos en anden.

Hunde bruger således effektiv kommunikation med os. Det interessante er, at ingen af disse fysiske, visuelle eller verbale referencer bruges, når hunde kommunikerer med hinanden. Det er således udelukkende signaler der bruges på tværs af arter.

Kilder: Per Jensen, Adam Miklósi, m.fl

Podcast

Link til podcast om hund-menneske-relationen og den gode start på hvalpelivet:

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/helt-i-hundene/id1682950944?i=1000610485319

Bør min hund komme i bad?

Er bad nødvendigt for en sund og rask hund – eller er det bare et salgstrick fra shampoofirmaerne?

Mange hundeejere har hørt, at hunde helst ikke skal vaskes, fordi bad fjerner hudens naturlige fedtstoffer og kan udtørre pelsen. Andre får at vide, at hunden bør komme i bad med faste mellemrum.

Sandheden er, at der ikke findes ét badeinterval, som passer til alle hunde.

Men et bad kan sagtens være en del af god hud- og pelspleje – også hos en sund og rask hund.

Det afgørende er, hvorfor hunden bliver vasket, hvordan badet udføres, hvilke produkter man bruger, og hvilken pels hunden har.

Denne artikel handler om almindelig pleje af den sunde hund. Har hunden kløe, rødme, tilbagevendende skæl, dårlig lugt fra huden eller andre hudproblemer, kan den have behov for en helt anden bade- og behandlingsplan sammen med dyrlægen.

Hvad sker der egentlig, når hunden kommer i bad?

Hundens hud producerer naturlige fedtstoffer, som er en del af hudens beskyttende barriere. De er vigtige, og målet med et bad er derfor ikke at affedte huden så meget som muligt.

Men i løbet af hverdagen samler der sig også støv, jord, løse hår, hudrester og overskydende fedt i pelsen.

En rensende hundeshampoo indeholder vaskeaktive stoffer, som hjælper vandet med at løsne fedt og snavs, så det kan skylles ud af pelsen.

Et bad kan derfor gøre mere end blot at få hunden til at dufte godt. Det kan rense hud og pels grundigere, hjælpe med at få løse hår ud og gøre den efterfølgende pelspleje lettere.

Målet er ikke en affedtet hund. Målet er en ren hud og pels, uden at hudbarrieren belastes unødigt.

Merck Veterinary Manual beskriver netop rensende shampoo som produkter, der fjerner snavs og overskydende olie fra pelsen.

Har en korthåret hund overhovedet brug for bad?

Det er let at forbinde bad med hunde, der har lang pels, fordi de skal børstes, redes og måske klippes.

Men kort pels betyder ikke, at hud og pels aldrig bliver beskidte.

En boxer, dobermann, whippet, glathåret gravhund eller anden korthåret hund samler stadig støv, snavs, løse hår og hudfedt.

Et bad kan derfor også være relevant hos en korthåret hund, når pelsen er blevet snavset, lugter, eller den almindelige pelspleje har brug for en grundigere rengøring.

VCA beskriver, at bade- og pelsplejebehov blandt andet afhænger af hundens pelstype og individuelle behov frem for én fælles regel for alle hunde.

En korthåret hund behøver altså ikke være synligt mudret, før et bad kan give mening.

Det betyder samtidig ikke, at alle korthårede hunde bør vaskes ofte. Hvis hud og pels fungerer godt, kan der være langt mellem badene.

Hvad med hunde med lang eller tæt pels?

Hos en langhåret eller meget tæt pelset hund får badet en ekstra funktion, fordi det indgår i den samlede pelspleje.

Når pelsen bliver vasket, kan snavs og overskydende fedt fjernes, og løs pels kan blive lettere at arbejde ud bagefter.

Hos hunde med kraftig underuld kan bad være særligt nyttigt i forbindelse med de store fældningsperioder. VCA beskriver netop regelmæssig grooming og pleje af underulden som en vigtig del af vedligeholdelsen hos disse hunde.

Men badet gør ikke arbejdet alene.

Pelsen skal stadig skylles grundigt, tørres ordentligt og arbejdes igennem med redskaber, der passer til pelstypen.

Er pelsen meget filtret eller fuld af knuder, skal man være forsigtig med at bade hunden. Vask og tørring kan gøre eksisterende sammenfiltring vanskeligere at håndtere, og meget tæt filtret pels kan være svær at få tør helt ind til huden.

En erfaren hundefrisør kan i nogle tilfælde håndtere filtrene i forbindelse med badet, men det skal ske ud fra hundens komfort og pelsens tilstand.

Er pelsen så filtret, at den ikke kan redes ud på en skånsom måde, kan det hos hunde med en pels, der egner sig til maskinklip, være bedre at klippe den kortere først.

Hundens komfort og hudens tilstand skal altid komme før ønsket om at bevare pelsens længde.

Hvad gør balsam egentlig?

Bad handler ikke kun om shampoo.

Når hårets overflade bliver ru, øges friktionen mellem hårstråene. Det kan gøre pelsen sværere at rede igennem og øge risikoen for sammenfiltring.

Hos langhårede hunde kan det også vise sig ved, at pelsen får et mere krabbet og uroligt udseende, hvor hårstråene ikke længere falder så glat og naturligt sammen.

Conditioner – eller balsam – kan hjælpe med at gøre hårets overflade glattere og mindske friktionen mellem hårstråene. Det kan gøre pelsen lettere at rede og mindske den mekaniske belastning under børstning.

Det er derfor ikke kun spørgsmålet om, hvorvidt hunden bliver ren. Det handler også om, hvordan pelsen fungerer efter badet.

Forskning i hårstrå viser, at conditioner kan reducere friktion mellem hårfibre og gøre håret lettere at rede. Denne forskning er primært udført på menneskehår, men beskriver den grundlæggende mekanisme i hårstrået.

Plejespray – den oversete del af pelsplejen mellem badene

Shampoo og conditioner får ofte mest opmærksomhed, men for mange hunde er det, man gør mellem badene, mindst lige så vigtigt.

Når vi børster og reder en pels, udsætter vi hårstråene for mekanisk friktion. Det gælder især lange, tætte og sammenfiltringsudsatte pelse.

Derfor børster jeg ikke bare en krævende pels helt tør.

Jeg anbefaler at bruge en let pleje- eller børstespray hver gang, man børster en længere eller børstekrævende pels. Den skal hjælpe hårstråene med at glide lettere mod hinanden og gøre pelsen lettere at arbejde igennem uden at tynge eller fedte den unødigt.

I salonen og på mine egne hunde bruger jeg blandt andet Bio-Groom Indulge Daily Brushing Aid. Producenten beskriver den som en leave-in conditioner og daily brushing aid, som sprayes let over pelsen og derefter børstes eller masseres ind.

Min oplevelse er, at en god, let plejespray kan være med til at forlænge det gode resultat efter badet, fordi pelsen bliver lettere at holde glat, smidig og fri for begyndende filtre.

Det er dog vigtigt, at en plejespray ikke bliver for tung.

Jeg oplever, at nogle bruger meget kraftige conditioner- eller leave-in-sprays, som kan gøre hud og pels fedtet eller tung. Så kan man ende med at føle, at hunden trænger til bad tidligere, end den ellers ville.

En plejespray skal derfor ikke bare give mest mulig conditioner. Den skal passe til den konkrete pels og kunne bruges regelmæssigt uden at gøre den tung.

Plejespray kan bruges til mange pelstyper, men jeg synes især, den gør en stor forskel hos langhårede hunde, hunde med faner, børstekrævende pelse og hunde, der let filtrer.

Må dobbeltpelsede hunde vaskes?

Ja.

En dobbeltpels er ikke i sig selv en grund til at undgå bad.

Hunde med kraftig underuld kan tværtimod have gavn af bad som en del af pelsplejen, blandt andet under sæsonfældning.

Men dobbeltpels og den såkaldt selvrensende pels er et stort emne i sig selv.

Det går vi derfor mere i dybden med i artiklen:

Må en hund med selvrensende pels komme i bad? →

Hvor ofte bør en sund hund komme i bad?

Her er det vigtigt at skelne mellem det, vi har dokumentation for, og det, der fungerer som praktisk pelspleje.

Der findes ikke ét videnskabeligt fastlagt badeinterval for alle sunde hunde.

Veterinære vejledninger tager i stedet udgangspunkt i pelstype, hvor meget pleje pelsen kræver og den enkelte hunds behov.

Hvad gør jeg i praksis med dobbeltpels?

I min egen pelspleje anbefaler jeg eksempelvis ofte, at en samojede kommer i bad omkring én gang i kvartalet.

Det er ikke et videnskabeligt fastsat interval. Det er en praktisk tommelfingerregel, som jeg oplever fungerer godt for mange hunde med denne type pels.

Nogle har behov for bad oftere.

Det gælder især i fældningsperioder, hvor bad, tørring og blower kan være en stor hjælp til at få den løse underuld ud.

Det kan også være relevant at bade tidligere, hvis hunden svømmer meget i søer, hav eller andet udevand, bliver meget mudret eller beskidt, ruller sig i noget, eller hvis pelsen ganske enkelt begynder at føles beskidt, fedtet eller vanskelig at holde.

Jeg bruger derfor intervallet som en rettesnor – ikke som en regel.

For en samojede kan cirka hvert kvartal være et fint udgangspunkt, men fældning, svømning, snavs og den enkelte pels kan sagtens betyde, at badet skal ligge tidligere.

Hvad med hunde, der skal klippes regelmæssigt?

Hunde med pels, der skal klippes og vedligeholdes, har ofte gavn af en mere regelmæssig baderutine.

I praksis arbejder mange hundefrisører med intervaller på omkring 3–6 uger, afhængigt af pelslængde, frisure, hvor hurtigt pelsen filtrer, og hvor meget pleje ejeren laver hjemme.

Det er dog ikke et videnskabeligt fastsat interval.

For mig er det vigtigere, at man lærer at se og mærke på pelsen, end at man vasker hunden automatisk, fordi der er gået tre uger.

Hvordan føles pelsen?

Er den blevet fedtet, krabbet eller sværere at rede igennem? Filtrer den hurtigere? Har den mistet glans? Eller føles den stadig ren, smidig og let at holde?

Produktvalget har også stor betydning.

En shampoo, der affedter for kraftigt, eller en conditioner, der ikke passer til pelstypen, kan gøre, at pelsen hurtigere føles tør, tung eller vanskelig at vedligeholde.

Jeg ser derfor 3–4 uger som en mulig praktisk rytme for mange hunde i klippepels – ikke som en regel.

At vaske en sund klippehund rutinemæssigt hver anden uge ville jeg personligt sjældent vælge, hvis hud og pels fungerer godt.

Hvis en hund har behov for bad hver anden uge alene for at holde pelsen håndterbar, ville jeg først se på pelslængden, den daglige pelspleje og de produkter, der bliver brugt.

Intervallet er en rettesnor. Pelsen er facit.

Steriliserede og kastrerede hunde – når pelsen ændrer sig

Hos nogle hunde ændrer pelsen sig efter neutralisering.

Det kan blandt andet vise sig ved, at pelsen bliver blødere, mere ulden, tættere eller mere vanskelig at vedligeholde. Nogle hundeejere og hundefrisører omtaler de meget kraftige forandringer som hyperpels eller neutraliseringspels.

Hyperpels er ikke en selvstændig veterinær diagnose, men en praktisk beskrivelse af en pels, der er blevet markant mere fyldig og krævende.

Der findes forskning, der viser, at pelsforandringer kan forekomme efter sterilisation af tæver. I et mindre studie udviklede 20 % af de undersøgte tæver synlige pelsforandringer ét år efter sterilisation. Samtidig viste studiet ændringer i hårfolliklernes vækstcyklus.

En litteraturgennemgang konkluderer dog, at dokumentationen stadig er begrænset, og at det er vanskeligt at forudsige, hvilke hunde der udvikler pelsforandringer. Forskningen er især udført på steriliserede tæver, så vi skal være forsigtige med at overføre konkrete tal til alle neutraliserede hunde.

I praksis oplever jeg også hunde, hvor pelsens plejebehov bliver væsentligt større efter neutralisering.

Disse hunde kan have gavn af mere aktiv pelspleje, blandt andet hyppigere bad efter behov, korrekt conditioner, grundig tørring og hjælp til at få løs og ophobet underuld ud.

Plejesprayen bliver efter min mening særligt vigtig her.

Når en pels er meget tæt, blød og filtrer let, bliver den ofte børstet mere. Derfor vil jeg også gerne reducere den friktion, der opstår under børstningen, og bruge en let plejespray, hver gang pelsen skal arbejdes igennem.

Det vigtigste er igen at se og mærke på hundens pels frem for blot at følge kalenderen.

Kan man vaske en hund for ofte?

Ja, det kan man – især hvis produkterne renser for kraftigt, ikke passer til hunden eller ikke bliver skyllet ordentligt ud.

Men det betyder ikke, at hyppige bade automatisk er skadelige.

I veterinær dermatologi kan hunde med bestemte hudsygdomme eksempelvis blive badet flere gange om ugen med nøje udvalgte medicinske produkter. Det er en anden situation end almindelig pelspleje hos en sund hund, men det viser, hvorfor reglen “hunde må ikke vaskes ofte” bliver for simpel.

Det er kombinationen af hundens behov, produktet, badeteknikken og hyppigheden, der er afgørende.

Så er hundebad nødvendigt?

Ikke nødvendigvis i betydningen, at alle raske hunde skal vaskes efter et bestemt skema.

Men det modsatte er heller ikke korrekt: at sunde hunde helst aldrig skal vaskes.

Et korrekt udført bad kan have en reel funktion i den almindelige pleje af hud og pels.

For nogle hunde er lejlighedsvise bade rigeligt. For andre indgår mere regelmæssige bade naturligt i vedligeholdelsen af en lang eller krævende pels. Hos hunde med kraftig underuld kan bad desuden være en nyttig hjælp under fældning.

For mig handler det derfor ikke om at være for eller imod hundebad.

Det handler om at kigge på hunden foran os.

Målet er ikke at vaske så lidt som muligt eller så ofte som muligt. Målet er en hud og pels, der fungerer godt for den enkelte hund.

Kilder og fagligt grundlag

• Karen A. Moriello, DVM, DACVD: Principles of Topical Treatment in Animals, Merck Veterinary Manual, 2025. Om shampoo, fjernelse af snavs og overskydende fedt samt medicinsk shampoobehandling.
• VCA Animal Hospitals: Grooming and Coat Care for Your Dog. Om forskellige pelstyper, bad og almindelig pelspleje.
• VCA Animal Hospitals: Coat and Skin Appearance in the Healthy Dog. Om sund hud og pels, shampoo og conditioner.
• Gavazzoni Dias, M.F.R. (2015): Hair Cosmetics: An Overview. International Journal of Trichology 7(1), 2–15. Om hårstråets opbygning, friktion og conditioner. Studiet omhandler menneskehår.
• Reichler, I.M. m.fl. (2008): Spaying-induced coat changes: the role of gonadotropins, GnRH and GnRH treatment on the hair cycle of female dogs. Veterinary Dermatology 19(2), 77–87.
• Stamm, M. & Wehrend, A. (2013): Coat changes in castrated bitches – a review of the literature. Om den begrænsede evidens for pelsforandringer efter sterilisation.
• Bio-Groom: Indulge Argan Oil Dog Coat Conditioner Spray. Producentens oplysninger om produktets anvendelse som leave-in conditioner og daily brushing aid.

Må en hund med selvrensende pels komme i bad?

Hvis mudder og snavs falder af pelsen af sig selv, er der så overhovedet grund til at vaske hunden? Og kan et bad ødelægge pelsens naturlige egenskaber?

Mange ejere af samojeder og andre hunde med tæt dobbeltpels har hørt, at deres hund ikke bør komme i bad, fordi pelsen er selvrensende.

Jeg kan godt forstå, hvor tanken kommer fra. Har man set en samojede komme hjem med mudder på benene og kort tid efter stå med en næsten hvid pels igen, er det nærliggende at tænke, at pelsen klarer rengøringen selv.

Men selvrensende betyder ikke, at pelsen aldrig bliver beskidt, eller at hunden ikke må vaskes.

Hvad betyder det, at en pels er selvrensende?

Når vi kalder en pels selvrensende, mener vi som regel, at en del af hverdagens snavs forholdsvis let slipper den. Mudder kan tørre og derefter falde af eller være let at børste ud.

Det er en egenskab, mange samojedeejere kender.

Den betyder blandt andet, at man ikke behøver at give hunden et fuldt bad efter hver tur i mudder.

Men der er forskel på snavs, der slipper pelsens overflade, og en grundig rengøring af hud og pels.

At mudderet er faldet af, fortæller ikke i sig selv, om der fortsat sidder fint støv, snavs eller ophobede fedtstoffer længere inde i pelsen. Det fortæller heller ikke, om der sidder løs underuld, som skal arbejdes ud.

En hund med selvrensende pels kan altså se ren ud og stadig have behov for pelspleje.

Hvorfor har dobbeltpelsen særlige egenskaber?

En dobbeltpels består af dækhår og en blødere, tættere underuld.

Dækhårene er med til at beskytte hunden mod omgivelserne, mens underulden bidrager til pelsens isolerende funktion.

Men ikke alle dobbeltpelse er ens.

En labrador, en eurasier og en samojede har alle dobbeltpels, men pelsens længde, tæthed, struktur og plejebehov er meget forskellige.

Derfor kan man heller ikke bruge én regel om bad og børstning til samtlige dobbeltpelsede hunde.

Kan et bad ødelægge pelsens selvrensende egenskaber?

Et korrekt udført bad ødelægger ikke i sig selv en dobbeltpels.

Men resultatet afhænger af, hvordan vi vasker, hvilke produkter vi bruger, og hvordan vi tørrer og plejer pelsen bagefter.

Hundens hud producerer naturlige fedtstoffer, som har en funktion i hudens beskyttende barriere. Målet er derfor ikke at affedte hunden så kraftigt som muligt.

Jeg ønsker en ren og velplejet dobbeltpels, som stadig har sin naturlige struktur og fylde.

Det er derfor mere relevant at spørge hvordan hunden skal vaskes, end om den overhovedet må komme i bad.

Hvad kan badet gøre, som den selvrensende pels ikke klarer alene?

Et bad med passende hundeshampoo kan hjælpe med at løsne og fjerne snavs og overskydende hudfedt.

Badet kan også være en vigtig hjælp under fældning.

I fældningsperioder kan løs underuld blive siddende inde mellem de øvrige hår, selvom hårene er klar til at slippe. Efter vask kan tørring, blower og den efterfølgende børstning hjælpe med at få en stor del af den løse pels ud.

Men et bad fjerner ikke automatisk al løs underuld. Det kræver efterfølgende pelsarbejde.

Grundig tørring er en del af badet

En tæt dobbeltpels kan tage lang tid om at tørre. Det er ikke nok, at hunden føles tør, når man lægger en hånd oven på dækhårene.

Bliver der siddende fugt dybt inde i underulden, kan huden forblive fugtig i længere tid.

Det er især relevant, hvis underulden samtidig er tæt eller sammenfiltret, så luftcirkulationen bliver dårlig, og pelsen har svært ved at tørre helt.

Tæt, filtret pels kan holde på vand og forhindre huden i at tørre ordentligt. Både fugt under filtret pels og dårlig grooming er faktorer, der kan bidrage til hudproblemer og hotspots.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvornår man bader en hund med meget tæt pels, eller hvilken stand pelsen er i inden badet.

Er underulden kraftigt sammenfiltret, eller har man ikke mulighed for at få hunden tør helt ind til huden bagefter, bør man først få styr på pelsen og overveje, hvordan bad og tørring bedst gennemføres.

I salonen bruger jeg blandt andet en blower til at arbejde vand og løs pels ud.

Hvis man ikke har mulighed for at få en meget tæt pels tør og gennemarbejdet efter badet, kan det være en god idé at få hjælp af en hundefrisør frem for blot at vaske hunden og lade den tætte pels tørre på egen hånd.

Det forudsætter dog, at hunden er tryg ved at blive føntørret.

Har den ikke lært det, kan lyden, lufttrykket og håndteringen blive en meget voldsom oplevelse og i værste fald skabe varig frygt for føntørring.

Jeg opfordrer derfor alle hundeejere til at lære deres hund at blive føntørret på samme måde, som vi lærer den at være tryg ved anden nødvendig håndtering.

Metoden er ikke ligegyldig.

Hunden skal have mulighed for at vænne sig til føntørringen gradvist og uden tvang – ikke blot lære at holde ud, mens det sker.

Læs også: Lær din hund blower →

Hvad hvis pelsen er filtret?

En selvrensende pels er ikke nødvendigvis en filtrefri pels.

Hos dobbeltpelsede hunde kan løs underuld blive hængende og filtre sammen med den øvrige pels.

Er pelsen meget filtret, skal man være forsigtig med at bade hunden, før man har vurderet, hvordan filtrene kan håndteres.

På en dobbeltpelset hund bør maskinklip heller ikke være en automatisk løsning på almindelig fældning eller løs underuld. Pelsens opbygning og den konkrete situation skal indgå i vurderingen.

Min erfaring med samojedens pels

Jeg har haft og arbejdet med samojeder i mange år, og jeg kender godt oplevelsen af, at mudder og snavs nærmest falder af, når pelsen tørrer.

Jeg har samtidig erfaret, at der er forskel på en pels, der ser ren ud, og en pels, der er blevet vasket, tørret og arbejdet grundigt igennem.

For mig handler det ikke om at vaske en samojede så ofte som muligt.

Det handler om at holde øje med pelsens tilstand og give den den pleje, den har brug for.

Jeg har også oplevet, at mine egne hundes pels har reageret forskelligt på forskellige plejeprodukter. Med nogle produkter oplevede jeg, at pelsen hurtigere blev grå og mistede sin glans i træksæsonen, og at jeg derfor fik behov for at vaske den oftere.

Efter jeg skiftede produkter, oplever jeg, at pelsen holder sig ren og flot i længere tid.

Det er min erfaring med mine egne hunde og ikke dokumentation for, at alle hunde reagerer på samme måde.

Hvor ofte skal en hund med selvrensende pels vaskes?

Der findes ikke ét dokumenteret interval for alle hunde med dobbeltpels.

I praksis anbefaler jeg ofte omkring ét bad i kvartalet til en samojede som et udgangspunkt.

Nogle har behov for mere.

Det gælder især under fældning, hvis hunden svømmer meget i udevand, bliver meget beskidt eller på anden måde får en pels, der kræver en grundigere rengøring.

Det vigtigste er at se på hundens pels og hud – ikke kun på kalenderen.

Selvrensende er ikke det samme som vedligeholdelsesfri

Det er altså ikke en myte, at nogle pelstyper er meget gode til at slippe mudder og overfladisk snavs.

Myten opstår, når den egenskab bliver til en regel om, at hunden aldrig må eller behøver at komme i bad.

En selvrensende pels kan stadig have behov for rengøring, grundig tørring, børstning og hjælp til at komme af med løs underuld.

Bloweren – et must i plejen af dobbeltpelsen

For mig er en blower et must, når man skal pleje en tæt dobbeltpels ordentligt.

Den skaber luftgennemstrømning helt inde ved huden og hjælper med at blæse løs underuld, støv og overfladisk snavs ud af pelsen.

Den kan også løsne lettere sammenfiltringer og gøre det nemmere at skille pelsen ad, så man kan se huden og opdage eventuelle forandringer.

Bloweren kan desuden hjælpe med at blæse løse hud- og fedtrester ud af pelsen.

Bloweren er ikke kun et redskab til tørring efter badet. Den er også en vigtig del af pelsplejen mellem badene. Læs artiklen om hvordan du lærer din hund at blive føntørret uden tvang.

Lær din hund blower

Sådan lærer du hunden føntørring frivilligt og trin for trin

Mange får rådet:

Og nogle gange gør det måske også.

Men ofte går det galt.

Hunden bliver forskrækket over lyden, luften eller bevægelsen i pelsen, og pludselig står ejer med en ny udfordring oven i selve pelsplejen.

En hvalp kan måske godt stå og spise godbidder, mens bloweren kører, og umiddelbart kan det se ud som om, det går fint.

Men det er ikke det samme som, at hunden har lært bloweren frivilligt.

Den har ikke nødvendigvis lært:

• hvad lyden betyder
• at luft kan ramme kroppen
• at lufttrykket ændrer sig
• at pelsen bevæger sig
• at bloweren kan komme tættere på
• eller at forskellige kropsområder føles forskelligt.

Det bliver ofte særligt tydeligt, når man kommer til de områder, som mange hunde synes er sværere.

For eksempel:

Her hjælper det ikke nødvendigvis bare at give flere godbidder, mens man fortsætter.

Hvis hunden ikke har lært de enkelte dele først, kan den stadig blive utryg, forsøge at flytte sig eller kæmpe imod, selvom den gerne vil tage imod mad.

Derfor vil jeg hellere lære hunden blower som en egentlig færdighed.

Ikke:

Men:

Blowertræning handler derfor ikke bare om at have godbidder klar.

Det handler om at dele processen op og lære hunden:

• håndtering først
• derefter bloweren som genstand
• så lyden
• derefter luften
• så luft på kroppen
• så forskellige kropsområder
• og til sidst blower kombineret med den håndtering, der er nødvendig under tørringen.

DEL 1 – TEORI

Læs denne del først

En blower er ikke én påvirkning.

Den består af flere forskellige ting, som hunden skal forholde sig til på samme tid:

• lyd
• luft
• lufttryk
• bevægelse i pelsen
• fornemmelsen på huden
• forskellige kropsområder
• afstand
• styrke
• varighed
• og samtidig håndtering.

Det er derfor vigtigt at forstå, at en hund godt kan være tryg ved én del og stadig synes, at en anden del er svær.

En hund kan fx være helt ligeglad med lyden, men reagere, når luften rammer kroppen.

En anden kan være tryg ved luft på ryggen, men blive utryg, når du kommer til ben eller hoved.

En tredje kan godt klare bloweren på afstand, men reagere, når den kommer tættere på og lufttrykket bliver kraftigere.

Derfor skal vi ikke bare spørge:

Vi skal spørge:

Før bloweren: hunden skal kunne håndteres

Før du overhovedet begynder at træne blower, skal hunden være tryg ved den håndtering, som tørringen kræver.

Det er alfa og omega.

Du kommer ikke uden om at skulle røre, støtte og flytte hunden under tørringen.

Du skal blandt andet kunne:

• røre ben og poter
• holde om et ben
• flytte hundens stilling
• holde under hagen
• røre og holde ved ørerne
• løfte eller lukke et øre
• flytte hovedet
• røre hals og kinder
• støtte hovedet kortvarigt
• håndtere områder omkring bryst, bug og bagpart.

Det gælder især omkring hovedet.

Hvis jeg skal blowe ved hovedet, er jeg nødt til at kunne styre, hvor hovedet er, og ofte også holde eller lukke øret, så luften ikke blæser direkte ind i øregangen.

Det kan man ikke gøre frivilligt og roligt, hvis hunden i forvejen synes, at det er ubehageligt at få rørt hoved, hage eller ører.

Derfor kommer håndteringen før bloweren.

Sådan indlærer du selve håndteringen

Under indlæringen bruger jeg klik og godbid imens selve håndteringen foregår.

Det vil sige:

Klikket markerer det øjeblik, hvor hunden er i håndteringen, og belønningen kommer med det samme.

Det er vigtigt, fordi det netop er selve håndteringen, hunden skal lære at være tryg ved.

Du kan begynde meget småt.

Fx:

hånd under hagen i et kort øjeblik → klik → godbid.

Senere lidt længere.

Det samme gælder øret.

Kort berøring → klik → godbid.

Senere holde ganske let → klik → godbid.

Og sådan bygger du gradvist færdigheden op.

Når håndteringen er indlært: slip = godbid

Når hunden allerede har lært håndteringen og er tryg ved den, går jeg over til et andet princip som vedligeholdelse:

Så bliver det fx:

Jeg holder under hagen → slipper → godbid.

Jeg holder ved øret → slipper → godbid.

Jeg støtter hovedet → slipper → godbid.

Det er altså ikke sådan, jeg starter indlæringen.

Først lærer hunden selve håndteringen gennem:

Når færdigheden sidder der, bliver:

en fast og forudsigelig aftale.

Det princip fortsætter jeg med gennem hele hundens liv.

Min egen hund er i dag 8 år, og hvis jeg holder ved øret og slipper mit tag, kigger han straks på mig og forventer sin godbid.

Han har lært sammenhængen.

Og den holder.

Men kun hvis man selv er konsekvent og tro mod aftalen.

Hvis hunden lærer, at frigivelsen udløser belønningen, så skal vi også holde fast i det.

Start uden mundstykke

Når du begynder selve blowertræningen, så start uden mundstykke.

Det er den letteste version.

Når mundstykket sættes på, bliver luftstrømmen mere koncentreret. Det øger intensiteten af luften og ændrer typisk også lyden.

Hvis du starter med mundstykket, risikerer du derfor at starte træningen på et sværere niveau, end der er behov for.

Min anbefaling er derfor:

Hunden skal først lære:

• lyden
• luft på kroppen
• forskellige kropsområder
• stigende styrke
• og til sidst fuld kraft

uden mundstykke.

Først derefter introduceres mundstykket.

Og når mundstykket kommer på, skal du betragte det som en ny sværhedsgrad.

Det betyder:

og så bygger du op igen.

Progressionen bliver altså:

og først derefter:

Mundstykke omkring hovedet

Omkring hovedet vil mange hunde have det bedst uden mundstykke.

Det skyldes, at luftstrømmen uden mundstykke er mindre koncentreret.

Hvis du bruger mundstykke omkring hovedet, så skru ned for styrken og arbejd med større afstand.

I selve læringsprocessen vil jeg ikke bruge fuld styrke med mundstykke omkring hovedet.

Hoved og ører er i forvejen mere følsomme områder, og der er ingen grund til at gøre påvirkningen kraftigere end nødvendigt.

Start ikke med at blæse direkte på hunden

Det første blower-trin er ikke nødvendigvis, at hunden skal mærke luft.

Først kan den lære:

Derefter:

Så:

Og først derefter:

Vi deler opgaven op.

Godbidder er en del af læringen – ikke en afledning

Godbidder er stadig meget værdifulde i træningen.

Men forskellen ligger i, hvordan vi bruger dem.

Hvis hunden bare bliver fodret kontinuerligt, mens bloweren kører, kan den godt stå og spise uden nødvendigvis at forstå eller føle sig tryg ved det, der sker.

Jeg vil hellere bruge belønningen til at markere meget præcise små dele af træningen.

For eksempel:

Så bliver belønningen en del af indlæringen.

Ikke bare noget, der skal holde hunden beskæftiget, mens vi fortsætter.

Dæmpede signaler fortæller dig, hvornår det bliver svært

Hunden fortæller dig undervejs, hvordan den oplever træningen.

Det kan fx være:

• slikken om munden
• hoved eller blik væk
• øget halsen
• uro
• rysten
• kløen
• stivhed
• at hunden flytter sig
• at den forsøger at komme ned
• eller at den prøver at undgå luftstrømmen.

Et enkelt signal betyder ikke nødvendigvis, at hele træningen skal stoppes.

Men hvis hunden gentager signalerne, viser flere af dem eller bliver tydeligere i sin kommunikation, så er det vigtig information:

Hvis hunden aktivt forsøger at komme væk, skal du ikke bare holde den og fortsætte.

Så går du tilbage.

Stilhed betyder ikke nødvendigvis tryghed

En hund kan godt stå stille og stadig være utryg.

Derfor skal du ikke kun vurdere træningen ud fra:

Se også efter:

• om kroppen er løs
• om hunden frivilligt bliver i situationen
• om den kan tage imod belønning på en normal måde
• om den kan orientere sig
• om den virker nysgerrig eller neutral
• og om den er villig til at engagere sig igen efter en pause.

Målet er ikke bare en hund, der holder ud.

Målet er en hund, der gradvist bliver mere tryg ved processen.

Ændr kun én ting ad gangen

Ved blower har du mange muligheder for at gøre træningen sværere.

Du kan:

• mindske afstanden
• øge styrken
• øge varigheden
• flytte luften til et mere følsomt kropsområde
• sætte mundstykket på
• eller kombinere bloweren med mere håndtering.

Men gør ikke flere ting sværere på samme tid.

Hvis hunden fx kan klare luft på siden med god afstand, kan næste trin være:

• lidt tættere på
• eller lidt længere tid
• eller lidt mere styrke.

Ikke alt samtidig.

Og hvis du sætter mundstykket på, er dét i sig selv den nye sværhedsgrad.

Så gør du noget andet lettere igen.

Kropsområder er ikke lige svære

Det varierer fra hund til hund.

Men ofte er større områder lettere at starte med.

Fx:

• ryg
• sider
• bagpart.

Mere følsomme områder kan være:

• ben
• poter
• bug
• lyske
• hals
• hoved
• ører.

Derfor giver det god mening at starte, hvor hunden har lettest ved det.

DEL 2 – PRAKSIS

Sådan lærer du hunden blower trin for trin

1. Håndtering først

Før bloweren kommer ind i billedet, træner du selve håndteringen.

Under indlæringen:

Målet er, at de greb, du senere har brug for under tørringen, allerede er velkendte og trygge.

Først når denne håndtering er indlært, kan du begynde at bruge vedligeholdelsesprincippet:

2. Bloweren står bare fremme

Start uden lyd og uden mundstykke.

Lad bloweren stå fremme.

Kigger hunden på den: Klik → beløn.

Går den hen til den: Klik → beløn.

Snuser den: Klik → beløn.

Der behøver ikke ske andet.

Målet er, at selve maskinen bliver almindelig.

3. Introducer lyden på afstand

Når hunden er tryg ved bloweren slukket, kan du introducere lyden.

Stadig uden mundstykke.

Start på laveste styrke.

Bloweren står med god afstand.

Luften peger væk fra hunden.

Tænd kort.

Klik → beløn.

Sluk igen.

Gentag.

Hvis hunden er afslappet, kan du gradvist lade bloweren være tændt lidt længere.

Hvis hunden reagerer, kan du:

• øge afstanden
• forkorte tiden
• sænke styrken
• eller give en pause.

4. Lad lyden være en selvstændig øvelse

Bloweren skal ikke hver gang tændes og derefter bruges direkte på hunden.

Nogle gange kan hele træningen være:

Tænd bloweren.

Klik → beløn.

Sluk igen.

Færdig.

På den måde lærer hunden:

5. Introducer luftbevægelse i nærheden

Når lyden er blevet nem, begynder vi på luften.

Men stadig ikke direkte på hunden.

Ret luften mod:

• væggen
• gulvet
• eller et område ved siden af hunden.

Så hunden kan mærke, at der sker noget med luften i rummet, uden at blive ramt direkte.

Klik → beløn.

Hvis dette er let, kan du langsomt arbejde dig tættere på.

6. Første luft på kroppen

Når hunden er tryg ved både lyd og luftbevægelse omkring sig, kan luften kort ramme kroppen.

Stadig uden mundstykke.

Start et sted, hvor hunden normalt er let at håndtere.

Fx bagparten eller siden.

Meget kort.

KLIK → godbid.

Luft væk igen.

Det første mål er ikke at tørre pelsen.

Målet er:

7. Øg varigheden gradvist

Når hunden er tryg ved den korte luftstrøm, kan tiden langsomt øges.

Fx:

1 sekund → klik → beløn

Senere:

2 sekunder → klik → beløn

Så måske 3 sekunder.

Men kun hvis hunden fortsat er tryg.

Hvis den reagerer, så gå tilbage.

8. Bevæg bloweren gradvist over kroppen

Når hunden er tryg ved ét område, kan du begynde at arbejde på flere.

Fx:

• ryg
• side
• bagpart
• bryst
• skuldre
• ben.

Når du går til et nyt kropsområde, skal du regne med, at sværhedsgraden ændrer sig.

Det betyder, at du måske igen skal:

• øge afstanden
• sænke styrken
• eller forkorte tiden.

9. Benene kræver ekstra træning

Benene er ofte sværere.

Der er mindre flade, lufttrykket kan føles mere intenst, og hunden kan samtidig være mere følsom over for håndtering af benene.

Start med luft langt fra benet.

Klik → beløn.

Lidt tættere.

Klik → beløn.

Senere meget kort luft direkte på benet.

Klik → beløn.

Hvis hunden løfter benet, trækker sig eller bliver urolig, så gør næste forsøg lettere.

10. Poter

Poter kan være endnu sværere.

Derfor skal du ikke regne med, at fordi hunden kan blower på benet, så kan den automatisk også på poten.

Start med god afstand.

Kort luft.

Klik → beløn.

Arbejd langsomt tættere på.

11. Hoved og ører

Hovedet skal trænes separat.

Det er et følsomt område, og både lyd og luft kan føles mere intenst omkring hoved og ører.

Her vil mange hunde have det bedst uden mundstykke.

Start med:

• stor afstand
• lav styrke
• kort varighed.

Lad først luften komme i nærheden af hovedområdet uden at ramme direkte.

Klik → beløn.

Senere kan du arbejde ved:

• hals
• siden af hovedet
• kindområdet.

Når du arbejder ved ørerne, skal håndteringen allerede være indlært.

Det vil sige, at hunden på forhånd er tryg ved, at du:

• holder ved øret
• holder det lukket
• flytter hovedet
• eller holder under hagen.

Under selve indlæringen af disse greb har du brugt:

Når færdigheden er indlært, kan du i selve blowerarbejdet bruge dit vedligeholdelsesprincip:

Så fx:

Hold øret lukket → kort luft omkring området → slip → godbid

eller:

Hold under hagen → kort luft ved hals/kind → slip → godbid

Det virker netop, fordi selve håndteringen allerede er lært.

Hvis du senere vælger at bruge mundstykke omkring hovedet, så skru ned for styrken og øg afstanden.

I selve indlæringen:

12. Kæd blower og håndtering sammen

Når hunden er tryg ved bloweren og håndteringen hver for sig, skal de kædes sammen.

Det er en ny færdighed.

Eksempel: kroppen

Hånd på kroppen → klik → beløn.

Hånd på kroppen + blower på afstand → klik → beløn.

Hånd på kroppen + kort luft → klik → beløn.

Eksempel: ben

Hold ganske let om benet → klik → beløn.

Hold benet + blower på afstand → klik → beløn.

Hold benet + kort luft → klik → beløn.

Når kombinationen efterhånden er velindlært, behøver du ikke klikke for hvert lille øjeblik på samme måde.

Eksempel: hoved

Hvis grebet under hagen allerede er indlært:

Hold under hagen + blower på afstand → klik → beløn.

Senere:

Hold under hagen + kort luft ved hals/kind → klik → beløn.

Når hele kombinationen er blevet en kendt og tryg færdighed, kan dit faste vedligeholdelsesprincip igen være:

13. Byg op til fuld styrke uden mundstykke

Før mundstykket kommer på, er målet, at hunden kan bloweren uden mundstykke på de relevante kropsområder.

Byg gradvist op i:

• styrke
• varighed
• afstand
• kropsområder.

Til sidst skal hunden kunne arbejde med bloweren uden mundstykke på fuld styrke på de områder, hvor det er relevant.

Først dér kommer mundstykket ind som næste trin.

14. Mundstykket kommer på – og du starter igen på lav styrke

Når hunden er tryg ved bloweren uden mundstykke, kan du sætte mundstykket på.

Men nu har du ændret oplevelsen.

Luftstrømmen er mere koncentreret, og lyden kan også ændre sig.

Derfor går du tilbage til laveste styrke.

Mundstykket på.

Lav styrke.

God afstand.

Klik → beløn.

Derefter bygger du langsomt op igen.

Lidt mere styrke.

Lidt mindre afstand.

Lidt længere tid.

Flere kropsområder.

Men igen:

15. Hvornår må du skrue op?

Først bygger du styrken op uden mundstykke.

Når hunden kan håndtere fuld kraft uden mundstykke på de relevante områder, kan mundstykket introduceres.

Så går styrken ned igen.

Og progressionen starter på ny.

Altså:

Grundreglen er:

16. Stop mens det stadig går godt

Hvis hunden klarer bloweren godt i tre minutter, behøver du ikke tænke:

Stop hellere, mens hunden stadig er med dig.

En kort, god træning er mere værd end en lang træning, der ender med uro.

Hvis hunden allerede er bange for bloweren

Hvis hunden allerede:

• flygter, når bloweren kommer frem
• reagerer på lyden
• går i panik ved luft
• prøver at komme væk
• eller tidligere er blevet presset igennem tørring

så skal du ikke nødvendigvis starte samme sted som en hund uden negative erfaringer.

Find først ud af:

Er det synet af bloweren?

Lyden?

Luftbevægelsen?

Luft på kroppen?

Ben?

Hovedet?

Mundstykket?

Eller selve håndteringen samtidig?

Det er dér, træningen skal begynde.

Og ofte skal trinene være endnu mindre.

Når hunden faktisk skal tørres

Det er vigtigt at skelne mellem:

og

Hvis hunden er våd og endnu ikke er færdigtrænet til blower, så prøv ikke at presse en lang tørresession igennem og kalde det træning.

Brug den mindst belastende løsning, situationen tillader.

Og fortsæt den egentlige blowertræning separat, når hunden er tør, rolig og ikke samtidig skal noget.

Så kan træningen handle om læring i stedet for om at blive færdig.

Det vigtigste at tage med

Blower er ikke noget, hunden bare skal “vænne sig til”.

Det er en færdighed.

Og den starter før bloweren bliver tændt.

Først skal hunden kunne håndteres.

Under indlæringen af håndtering gælder:

Når håndteringen er indlært, kan du vedligeholde med:

Derefter lærer hunden:

• bloweren som genstand
• lyden
• luften
• afstand
• styrke
• varighed
• forskellige kropsområder
• blower + håndtering
• og først derefter mundstykket.

Når mundstykket kommer på, starter du lettere igen.

Særligt omkring hovedet er det vigtigt at holde intensiteten nede og bruge den håndtering, hunden allerede har lært.

Målet er ikke bare en hund, der står stille, mens du tørrer den.

Målet er en hund, der har lært hele processen og gradvist bliver tryg ved både håndteringen, lyden, luften og de forskellige dele af en rigtig føntørring.

Når hunden er utryg eller bange for at blive klippet

Sådan bygger du tryghed op omkring pelspleje, maskinklip og besøg hos hundefrisøren

En hund er ikke født med en forståelse for, at den skal kunne blive børstet, vasket, føntørret, holdt, flyttet rundt på et trimmebord eller klippet med maskine.

Hvis hunden ikke har lært de ting hjemmefra, før den første gang kommer til hundefrisøren, er det derfor helt naturligt, at situationen kan føles fremmed, svær eller ubehagelig.

For hunden kan det være meget på én gang:

• et ukendt sted
• et trimmebord
• håndtering af kroppen
• lyde fra maskiner
• vibrationer
• vand
• blower
• børster
• og en fremmed person, der skal arbejde tæt på kroppen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hundefrisøren har gjort noget forkert.

Det er ejerens opgave at lære hunden de grundlæggende færdigheder i trygge og kendte omgivelser:

• at blive rørt på hele kroppen
• at få løftet ben og poter
• at blive holdt under hagen
• at stå på et bord
• at acceptere børster og andre redskaber
• at høre maskiner
• at mærke vibrationer
• at blive vasket og tørret
• og gradvist at kunne kombinere de forskellige dele.

Hundefrisøren kan være en vigtig del af læringsprocessen.

Frisøren kan hjælpe med træningen, vise ejer hvordan man arbejder med de enkelte trin og stille salonens miljø, bord og udstyr til rådighed, så hunden gradvist kan lære de dele, der ikke kan efterlignes fuldt ud hjemme.

Men hundefrisøren skal ikke være den person, der første gang skal lære hunden alt om håndtering og pelspleje på én gang.

Det fundament bør så vidt muligt allerede være begyndt hjemme.

Når hunden forbinder hundefrisøren med noget svært

Hvis hunden allerede synes, at pelspleje er ubehageligt, kan den begynde at kæde ubehaget sammen med de ting, der forudsiger pelsplejen.

Det kan være:

• bilen eller køreturen
• parkeringspladsen
• salonen
• trimmebordet
• bestemte redskaber
• lyden af maskinen
• eller personen, der udfører pelsplejen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hunden er utryg ved hundefrisøren som person.

Den kan have lært:

Det er en vigtig forskel.

Så hvis hunden fx bliver utryg allerede ved synet af hundefrisøren, kan årsagen være, at personen er blevet en del af den kæde, der forudsiger børstning, maskinklip eller anden håndtering, hunden ikke føler sig tryg ved.

Men håndteringen hos hundefrisøren har også betydning

Der er samtidig stor forskel på, hvordan hundens oplevelse kan udvikle sig afhængigt af, hvordan den bliver mødt.

Hvis hundefrisøren lytter til hundens signaler, arbejder gradvist, giver pauser og samarbejder med hunden, kan frisøren være med til at skabe bedre erfaringer.

Hvis hundens signaler derimod gentagne gange bliver ignoreret, og hunden bliver presset, fastholdt eller håndteret hårdt for at få arbejdet gennemført, kan den negative oplevelse blive yderligere forstærket.

Så kan hunden både være utryg ved selve pelsplejen og have lært, at dens forsøg på at kommunikere ikke ændrer situationen.

Derfor skal vi skelne mellem to ting:

Det kræver ikke helt den samme tilgang.

Hvad denne artikel fokuserer på

Denne artikel handler om selve pelsplejen.

Altså om hunden, der allerede ser børstning, håndtering, maskinklip, vask, tørring eller andre dele af pelsplejen som noget negativt, ubehageligt eller utrygt.

Målet er ikke at få hunden til bare at “holde det ud”.

Målet er at lære den:

Selve oplevelsen omkring hundefrisøren er en anden træning.

Hvis hunden reagerer på stedet, personen, bilen eller hele situationen omkring salonbesøget, vil jeg i højere grad anbefale at arbejde med det som en separat adfærdsopgave. Her kan BAT-metoden være relevant, eller man kan arbejde sammen med en hundefrisør, der har forståelse for hundens grænser, frivillig håndtering og gradvis tilvænning.

I denne artikel holder vi fokus på pelsplejen og de konkrete færdigheder, hunden skal lære igen.

DEL 1 – TEORI

Læs denne del først

Hvis hunden allerede har en negativ forventning til pelspleje, skal vi ikke bare lære en ny færdighed.

Vi skal ændre en eksisterende forventning.

Det betyder, at vi ofte skal arbejde langsommere og mere opdelt end med en hvalp, der ikke har nogen erfaringer endnu.

Du skal først finde ud af:

Det er dit egentlige startpunkt.

Find startpunktet

Forestil dig en hund, der ikke kan lide at blive maskinklippet.

Det er fristende at tænke: “Så skal vi træne maskinen.”

Men problemet kan ligge langt tidligere.

Måske reagerer hunden allerede, når:

• trimmebordet kommer frem
• du nærmer dig med hånden
• du holder under hagen
• du tager fat i et ben
• du finder maskinen frem
• maskinen bliver tændt
• maskinen kommer tættere på
• eller først når maskinen faktisk rører kroppen.

De enkelte dele skal skilles fra hinanden.

Hvis hunden er tryg ved lyden af maskinen, men bliver utryg, når du holder under hagen og fører maskinen mod hovedet, er det ikke maskinlyden, der skal trænes mere.

Så er det kombinationen af håndtering + redskab, der er blevet svær.

Det er derfor vigtigt ikke bare at gentage hele klipningen igen og igen.

Vi skal finde det præcise led i kæden, hvor hunden begynder at sige:

En negativ forventning kan starte før selve pelsplejen

Hunde er meget gode til at genkende mønstre.

Hvis hunden flere gange har oplevet noget ubehageligt efter, at børsten eller maskinen kom frem, kan selve synet af redskabet blive nok til at udløse uro.

Det samme gælder dine egne bevægelser.

Måske ved hunden allerede, hvad der skal ske, når du går hen til skabet → finder maskinen frem → sætter bordet op → tager godbidder frem → kalder på hunden.

Hvis hunden reagerer allerede dér, er det dér træningen skal begynde.

Ikke ved klippet.

Dæmpede signaler er vigtig information

Når hunden allerede er utryg, er det ekstra vigtigt at læse de tidlige signaler.

Det kan være:

• slikken om munden
• blik eller hoved væk
• øget halsen
• uro
• rysten
• kløen
• stivhed
• en pote, der trækkes til sig
• kroppen væk fra dig
• at hunden prøver at forlade situationen.

Et enkelt signal betyder ikke nødvendigvis, at du straks har overskredet grænsen.

Men hvis hunden viser flere signaler, gentager dem eller bliver mere tydelig, fortæller den dig:

Hvis hunden forsøger at gå væk, trække sig eller få kroppen væk fra dig, er kommunikationen endnu tydeligere.

Så stopper du.

Hvis du presser videre, lærer hunden også noget

Det er vigtigt at forstå, at hunden lærer hele tiden.

Hvis den viser, at noget er svært, men oplever, at håndteringen fortsætter alligevel, kan den lære:

Det kan føre til, at hunden enten bliver mere voldsom i sin kommunikation eller stopper med at vise de små signaler og i stedet går direkte til større reaktioner.

Derfor er det vigtigt at reagere, før situationen ender i kamp.

Målet er ikke at lære hunden, at modstand ikke virker.

Målet er at lære den, at håndteringen kan foregå på en måde, hvor den kan samarbejde.

Du skal ofte længere tilbage, end du tror

Hvis hunden ikke vil have rørt poten, er første trin måske ikke: rør poten.

Det kan være: hånd bevæger sig mod benet.

Hvis hunden bliver: klik → beløn.

Derefter lidt tættere. Måske én finger højere oppe på benet. Klik → beløn.

Og først senere selve poten.

Det samme gælder maskinen.

Hvis hunden går væk, når maskinen kommer frem, skal du ikke først træne maskinen på kroppen.

Så kan første trin være: Maskinen ligger på et bord i god afstand. Hunden ser den. Klik → beløn.

Og så sker der ikke mere.

Træning er ikke det samme som gennemførelse

Når hunden allerede har negative erfaringer, er dette meget vigtigt.

Træning kan være: at maskinen kommer frem uden at blive brugt; at hunden står 30 sekunder på trimmebordet; at du holder under hagen én gang; at maskinen rører kroppen ét sekund.

Det kan være hele dagens træning.

Hvis målet hver eneste gang er at få klipningen gennemført, bliver det meget svært at holde sig under hundens grænse.

Ændr én ting ad gangen

Hvis hunden kan håndtere maskinen på kroppen i ét sekund, kan næste trin være to sekunder.

Ikke nødvendigvis to sekunder + tættere ved hovedet + fastere greb under hagen + højere hastighed.

Ændr én variabel.

Det kan være:

• længere varighed
• mere tryk
• mindre afstand
• et mere følsomt kropsområde
• mere håndtering
• eller at to allerede lærte færdigheder kædes sammen.

Det gør det langt lettere både for hunden og for dig at følge progressionen.

Hvorfor kliktræning er en fordel

Når vi arbejder med en hund, der allerede har negative forventninger, er præcision vigtig.

Klikket gør det muligt at markere det helt konkrete øjeblik:

I begyndelsen arbejder jeg gerne efter:

Jo mere tryg hunden bliver, desto længere sekvenser kan gradvist bygges op.

DEL 2 – PRAKSIS

Sådan bygger du pelsplejen op igen

1. Trimmebordet

Hvis hunden er utryg ved trimmebordet, skal du ikke begynde pelsplejen endnu.

Start med bordet isoleret.

Stil det frem. Hunden ser det. Klik → beløn.

Går hunden tættere på: klik → beløn. Snuser den: klik → beløn. Kan den sætte forpoterne op: klik → beløn.

Når hunden er klar til at komme helt op, sker der måske ikke andet. Godbidder. Kort ophold. Ned igen.

Ingen pelspleje.

Målet er først at ændre hundens forventning til selve bordet.

2. Håndtering af kroppen

Når bordet fungerer, arbejder du med berøring.

Hvis hunden allerede reagerer på berøring, så start med en bevægelse mod kroppen uden at røre.

Hvis hunden bliver: klik → beløn.

Senere: kort berøring. Klik → beløn. Hånden væk.

Derefter kan du langsomt bygge videre med længere berøring, lidt mere tryk, holde om kroppen, flytte kropsstilling, håndtere ben, løfte poter og løfte halen.

Hvis hunden reagerer, bliver næste forsøg lettere.

3. Hovedet og grebet under hagen

Ved hunde, der skal maskinklippes, er dette et vigtigt trin.

Hvis hunden ikke er tryg ved at blive holdt under hagen, skal den færdighed arbejdes op, før den kædes sammen med saks eller maskine.

Start måske blot med: hånd under hagen uden at holde. Klik → beløn.

Derefter let kontakt. Klik → beløn.

Så meget kort støtte under hagen. Klik → beløn.

Senere lidt længere varighed.

Først når hunden er tryg ved dette alene, kommer redskabet ind.

4. Maskinen – helt uden klip

Start med maskinen slukket.

Hvis hunden allerede reagerer på synet, skal den være på god afstand.

Hunden ser maskinen. Klik → beløn.

Maskinen lægges væk. Gentag.

Når det er neutralt, kan maskinen være lidt tættere. Derefter kan den bevæges rundt.

Først når hunden er tryg ved det, kan lyden introduceres.

5. Lyden

Tænd maskinen med afstand. Klik → beløn. Sluk igen.

Hvis hunden reagerer kraftigt, var afstanden eller varigheden for lille.

Øg afstanden. Forkort tiden.

Når hunden kan høre maskinen på afstand, kan du gradvist have den tændt lidt længere, bevæge dig lidt tættere eller lade den være tændt, mens hunden står på bordet.

Kun én ting gøres sværere ad gangen.

6. Vibration og berøring

Før maskinen faktisk klipper, skal hunden lære følelsen af et vibrerende redskab tæt på kroppen.

Maskinen nærmer sig. Klik → beløn.

Maskinen rører ganske kort. Klik → beløn. Væk igen.

Start et sted, hvor hunden er mindst sensitiv.

Når det går godt, kan berøringen vare lidt længere.

Først senere arbejdes der på mere følsomme områder.

7. Kæd håndtering og maskine sammen

Nu begynder en vigtig del.

Hunden kan måske allerede stå på bordet, blive rørt og høre maskinen. Men nu skal den lære kombinationerne.

Eksempel – ben: Rør benet. Klik → beløn. Hold let om benet. Klik → beløn. Maskinen tændes på afstand. Klik → beløn. Hold om benet + maskinen nærmer sig. Klik → beløn. Maskinen rører ganske kort. Klik → beløn.

Eksempel – hoved: Hånd under hagen. Klik → beløn. Hånd under hagen + maskinen vises. Klik → beløn. Hånd under hagen + maskinen tændes på afstand. Klik → beløn. Hånd under hagen + maskinen kommer lidt tættere. Klik → beløn. Først langt senere skal maskinen arbejde omkring hovedet.

8. Første rigtige klip

Når hunden kan klare bordet, håndteringen, maskinlyden, vibration og kombinationerne, kan du forsøge et meget lille reelt klip.

Ét kort klip → KLIK → beløn.

Og stop gerne dér.

Det kan være nok.

Næste gang to små klip. Senere lidt længere.

Du bygger varighed op gradvist.

9. Hvis hunden siger stop

Hvis hunden trækker sig, flytter benet, vender hovedet væk gentagne gange, bliver mere urolig eller forsøger at gå, så stopper du.

Næste forsøg bliver lettere.

Måske går du ét trin tilbage. Måske flere.

Det er ikke at mislykkes.

Det er information om, hvor hundens nuværende grænse ligger.

10. Når noget nødvendigvis skal gøres

Nogle gange kan en hund ikke vente på måneder med træning.

Pelsen kan være filtret. Der kan være hygiejniske problemer. Der kan være områder, der skal klippes af sundhedsmæssige årsager.

Her kan det blive nødvendigt at gennemføre mere, end hunden er trænet til.

Hvis det sker, så betragt ikke næste træning som om intet er sket.

Gå tilbage. Gør det lettere. Byg igen.

3 skridt frem – 2 tilbage – men over tid stadig fremad.

Fremskridt skal måles anderledes

Hvis hunden tidligere gik væk, når maskinen kom frem, og den nu kan blive i rummet: det er fremskridt.

Hvis den tidligere kæmpede imod ved potehåndtering, men nu kan få holdt poten kort: det er fremskridt.

Hvis den tidligere ikke kunne være på trimmebordet, men nu står der roligt et minut: det er fremskridt.

Målet er ikke kun, hvor mange centimeter pels der blev klippet.

Det vigtigste er, om hundens forventning til situationen er ved at ændre sig.

Målet er ikke bare at få hunden klippet

Målet er at få en hund, der gradvist lærer:

Og derfra kan vi bygge mere og mere på.

For en hund, der allerede har fået en negativ forventning til pelspleje, er det ikke nødvendigvis en hurtig proces.

Men jo mere vi arbejder med selve årsagen til utrygheden i stedet for bare at presse os gennem endnu en klipning, desto bedre mulighed giver vi hunden for faktisk at blive mere tryg.

Når håndtering er blevet svært

Sådan hjælper du en hund, der allerede er utryg ved pelspleje, poter eller anden håndtering

Nogle hunde bliver utrygge ved håndtering efter én dårlig oplevelse.

Andre bliver det gradvist.

Det kan være, at hunden trækker poten væk ved negleklip, går væk når børsten kommer frem, bliver urolig på trimmebordet, reagerer på maskinen, bliver bange for bloweren eller allerede bliver mistænksom, når du begynder at finde redskaberne frem.

Når hunden først har fået en negativ erfaring, ændrer det udgangspunktet.

Nu handler træningen ikke kun om at lære hunden en færdighed.

Den handler også om at lære hunden:

Det kræver mere tålmodighed, mindre trin og større opmærksomhed på hundens signaler.

DEL 1 – TEORI

Læs denne del, før du går i gang

Hvis din hund allerede har dårlige erfaringer med håndtering, er det ekstra vigtigt, at du ikke bare går direkte ned til øvelserne.

Du skal først forstå:

• hvorfor hunden reagerer, før du måske overhovedet rører den
• hvordan du ser, hvornår sværhedsgraden er for høj
• hvorfor du ofte skal starte længere tilbage, end du tror
• og hvorfor målet ikke nødvendigvis er at “få det gjort” under selve træningen.

Først skal vi forstå, hvad hunden allerede har lært

Hvis hunden eksempelvis hader negleklip, er problemet sjældent kun selve klippet.

Den kan have lært hele kæden.

Du finder neglesaksen frem. Du kalder på hunden. Du tager fat i benet. Du holder poten. Neglesaksen nærmer sig. Og så kommer klippet.

For dig er det måske seks forskellige handlinger.

For hunden kan de være blevet ét samlet mønster:

Derfor kan hunden begynde at reagere længe før det, du selv opfatter som den svære del.

Den går måske væk, så snart du åbner skuffen.

Den holder øje med dig, når trimmebordet kommer frem.

Den gemmer sig, når børsten ligger på bordet.

Det er vigtig information.

Ikke nødvendigvis dér, hvor du gerne vil ende.

En hund med dårlige erfaringer er ikke et blankt lærred

Det er den store forskel fra hvalpen.

En hvalp uden erfaring har endnu ikke nødvendigvis en forventning til håndteringen.

En hund med negative erfaringer har allerede en forventning.

Den kan have lært:

• børsten = ubehag
• negleklip = jeg bliver holdt fast
• bordet = jeg kan ikke komme væk
• maskinen = noget ubehageligt sker bagefter
• bloweren = høj lyd og ubehagelig luft

Så du skal ikke kun introducere et redskab.

Du skal være med til at skabe nye erfaringer omkring noget, hunden allerede har en mening om.

Derfor er det ikke usædvanligt, at arbejdet tager længere tid.

Dæmpede signaler – information, før hunden siger tydeligt fra

Når en hund allerede er utryg, er det endnu vigtigere at læse de tidlige signaler.

Dæmpede signaler er hundens måde at kommunikere på.

De kan fortælle os, at:

Det kan fx være:

• slikken om munden
• hoved eller blik væk
• mere halsen end normalt
• uro
• rysten
• kløen
• stivhed
• en pote, der trækkes til sig
• kroppen væk fra dig
• hunden forsøger at forlade situationen.

Et enkelt signal behøver ikke betyde, at alt skal stoppes med det samme.

Men hvis signalerne gentages, bliver flere eller bliver kraftigere, fortæller hunden dig, at sværhedsgraden er ved at blive for høj.

Hvis den prøver at gå væk, har du et meget tydeligt svar.

Så respekterer du det.

Hvis du overser de små signaler, kan de store komme bagefter

En hund starter sjældent nødvendigvis med den største reaktion.

Hvis de tidlige signaler ikke virker, kan kommunikationen blive tydeligere.

Det kan ende i:

• kraftig undvigelse
• panik
• knurren
• snappen
• eller bid.

Det er ikke det sted, vi ønsker at træne.

Målet er at reagere, mens hunden stadig kommunikerer småt.

Jo tidligere du opdager:

desto lettere er det at justere træningen.

Du skal ofte længere tilbage, end du tror

Det er meget almindeligt at tænke: “Den kan jo godt få rørt poten, så vi starter dér.”

Men hvis hunden spænder op allerede, når din hånd nærmer sig benet, er det dér, træningen starter.

Måske er første trin ikke at holde poten, men at række hånden halvt hen mod benet.

Hvis hunden bliver på stedet og er rolig: klik → beløn.

Næste trin kan være lidt tættere.

Og først langt senere kommer den egentlige berøring.

Det samme gælder ved redskaber.

Hvis hunden flytter sig, når børsten kommer frem, er første øvelse måske blot: børsten ligger fem meter væk.

Klik → beløn.

Du starter ikke dér, hvor du gerne vil være.

Du starter dér, hvor hunden stadig kan lære.

Målet er ikke at få det gjort

Det her er måske den vigtigste forskel, når hunden allerede er utryg.

Under træning er målet ikke nødvendigvis:

• at klippe neglen
• at børste hele hunden
• at få poterne trimmet
• at tørre hunden færdig.

Målet er at skabe en bedre erfaring.

Hvis hunden i dag kan se neglesaksen uden at gå væk, så kan det være en succes.

Hvis den kan lade dig røre benet én gang uden at trække sig, så kan det være en succes.

Hvis den kan høre maskinen i to sekunder på afstand, så kan det være en succes.

“Nu er vi jo næsten færdige” er en fælde

Ved negleklip beskriver du selv en meget klassisk situation.

Man har arbejdet sig frem. Hunden lader dig holde poten. Neglesaksen er ved neglen. Og så trækker hunden sig.

Mennesket tænker:

Men hunden sagde allerede nej.

Hvis vi alligevel gennemfører, lærer hunden:

Hvis hunden siger stop, går du tilbage

Det kan føles frustrerende.

Især hvis du lige havde oplevet fremskridt.

Men hvis hunden trækker sig, går væk eller bliver tydeligt mere påvirket, skal næste trin være lettere, ikke hårdere.

Fx: Du holdt poten i 4 sekunder. Hunden trak den væk. Næste forsøg: 1 sekund. Klik → beløn.

Eller måske går du helt tilbage til kun at røre poten.

Det er ikke spildt træning.

Det er sådan progression ser ud.

Hvorfor kliktræning stadig giver mening

Jeg anbefaler også kliktræning til hunde med negative erfaringer.

Her bliver præcisionen endnu vigtigere.

Hvis hunden fx tidligere har haft problemer med børsten, vil jeg gerne kunne markere det præcise øjeblik, hvor hunden:

• ser på børsten uden at gå
• bliver stående, mens børsten nærmer sig
• accepterer én kort berøring.

Klikket fortæller:

Ændr én ting ad gangen

Hos en hund med negativ erfaring er dette ekstra vigtigt.

Hvis du både kommer tættere på, holder længere og øger trykket, så ved du ikke, hvilken del der blev for svær.

Derfor ændrer du én variabel.

• mindre afstand
• mere varighed
• mere berøring

Ikke det hele samtidig.

Korte sessioner er ofte vigtigere her

En hund, der allerede forventer noget ubehageligt, bruger meget mental energi på situationen.

Den holder øje. Den vurderer dig. Den forsøger måske at forudsige næste skridt.

Derfor kan fem minutters træning være rigeligt.

Nogle gange endnu mindre.

DEL 2 – PRAKSIS

Sådan bygger du håndteringen op igen

1. Start før selve håndteringen

Hvis hunden reagerer allerede på forberedelsen, begynder du dér.

Eksempel: Du tager neglesaksen frem. Hunden kigger. Klik → beløn. Du lægger den væk igen. Færdig. Gentag senere.

Ingen pote bliver løftet. Ingen negl bliver klippet.

På den måde får hunden erfaring med: Neglesaksen kan komme frem, uden at noget andet sker.

Det samme kan bruges med børsten, maskinen, bloweren og trimmebordet.

2. Hvis hunden undgår trimmebordet

Så er målet ikke først at få hunden op.

Start ved bordets tilstedeværelse. Bordet kommer frem. Hunden registrerer det. Klik → beløn.

Hvis hunden vil gå tættere på: klik → beløn. Hvis den snuser: klik → beløn. Hvis den kan sætte forpoterne op: klik → beløn.

Måske tager det tid, før hunden er klar til at komme helt op. Det er okay.

Hvis hunden tidligere har været fastholdt på bordet eller oplevet noget svært dér, skal selve bordet først have en ny betydning.

3. Hvis hunden ikke vil røres

Start med afstand.

Ræk hånden lidt mod hunden. Ikke helt hen. Hvis hunden bliver: klik → beløn.

Næste gang lidt tættere. Senere: én finger kort på kroppen. Klik → beløn. Hånden væk.

Hvis hunden flytter sig: du gik for langt. Næste forsøg bliver lettere.

Målet er ikke, at hunden skal “vende sig til” gentagen berøring.

Målet er, at berøringen bygges op i en grad, hunden kan være med i.

4. Hvis hunden ikke vil have rørt hovedet

Hovedet er ofte et følsomt område hos hunde med dårlige erfaringer.

Start længere væk. Hånden nærmer sig hovedet. Klik → beløn.

Senere kan en finger røre ved siden af kinden. Klik → beløn.

Derefter måske under hagen.

Først senere kommer: holde under hagen, løfte læben, røre øret og arbejde omkring øjet.

Hvis hunden vender hovedet væk eller trækker sig, gør næste trin mindre.

5. Hvis hunden ikke vil have rørt poter

Start ikke nødvendigvis med poten. Måske starter du højere oppe på benet.

Én let berøring. Klik → beløn.

Hvis det går godt: arbejd gradvist længere ned.

Når du nærmer dig poten, bliver trinene mindre: finger tæt ved poten → klik → beløn; rør potehår → klik → beløn; rør oversiden → klik → beløn; rør kort ved en tå → klik → beløn.

Hvis hunden flytter poten: stop. Gør næste trin lettere.

6. Hvis hunden ikke kan lide negleklip

Her deler vi hele processen op.

Synet af neglesaksen → klik → beløn.

Når det er let: neglesaksen bevæges tættere på → klik → beløn.

Senere: du løfter poten uden saks → klik → beløn.

Så kombinerer du: pote løftes + neglesaks på afstand → klik → beløn.

Senere: neglesaksen rører neglen → klik → beløn.

Når dét er trygt, kan du øve bevægelsen lige før et klip → klik → beløn.

Og først derefter et meget lille reelt klip.

Du behøver ikke klippe alle neglene. Én god negl kan være langt mere værd end fire negle, hvor hunden til sidst går i konflikt.

7. Hvis hunden går væk fra børsten

Start ved synet.

Vis børsten. Hvis hunden bliver i rummet: klik → beløn. Læg den væk.

Senere kan børsten være lidt tættere.

Når hunden er rolig omkring redskabet, kan bagsiden eller skaftet røre kroppen. Klik → beløn.

Først senere kommer et rigtigt børstestrøg. Ét strøg. Klik → beløn.

Hvis hunden reagerer på børsten direkte, så er målet ikke at få børstet en filt ud under træningen. Den opgave er for stor.

8. Hvis hunden reagerer på maskine eller neglesliber

Start med maskinen slukket. På afstand. Hunden ser den. Klik → beløn.

Senere lidt tættere.

Når det går godt: tænd maskinen langt væk. Klik → beløn. Sluk igen.

Derefter kan lyden vare lidt længere.

Senere kan maskinen bevæges roligt rundt uden at røre hunden.

Og først meget senere: kort berøring med skaftet eller enden. Klik → beløn.

Hvis hunden trækker sig, går væk eller bliver mere urolig: stop. Gå tilbage til et lettere trin næste gang.

9. Hvis hunden er bange for bloweren

Her starter du ofte meget langt tilbage.

Bloweren står i rummet. Hunden registrerer den. Klik → beløn.

Senere: bloweren tændes langt væk og på lav styrke. Klik → beløn. Sluk. Kort session.

Når lyden er blevet lettere, kan luften rettes væk fra hunden. Senere mod en væg. Først derefter kan en lille smule luft ramme kroppen.

Hvis hunden reagerer: øget afstand, lavere styrke, kortere tid eller tilbage til lyden uden luft på kroppen.

Gør kun én ting sværere ad gangen.

Hvis noget skal gøres her og nu

Det er vigtigt at være realistisk.

Nogle gange kan håndteringen ikke vente.

Der kan være et sår, en meget øm pote, en negl, der skal håndteres, en akut dyrlægesituation eller anden nødvendig pleje.

Hvis hundens grænse i sådan en situation bliver overskredet, betyder det ikke, at al træning er ødelagt.

Men bagefter skal du forvente, at du måske skal gå tilbage i træningen.

Start ikke automatisk dér, hvor I var før episoden.

Start lettere. Byg tilliden op igen.

Fremskridt kan se små ud

Når man har en hund, der allerede har negative erfaringer, kan fremskridt se beskedne ud.

Men at hunden ikke længere forlader rummet ved synet af børsten er fremskridt.

At den kan få rørt poten én gang er fremskridt.

At maskinen kan være tændt tre sekunder længere væk er fremskridt.

At hunden vælger at blive i situationen er fremskridt.

Man måler ikke kun succes på, hvor meget pels der blev børstet eller hvor mange negle der blev klippet.

Målet er at ændre hundens forventning

Når hunden allerede har dårlige erfaringer, er det vigtigste ikke bare at lære den at “holde mere ud”.

Vi forsøger at skabe en ny historie omkring håndteringen.

Fra:

til:

Det tager tid.

Men det er netop derfor, det er værd at gøre ordentligt.

Målet er ikke en hund, der har opgivet at protestere.

Målet er en hund, der gradvist lærer, at håndtering igen kan være noget, den kan være i og samarbejde om.