Om os

Om Team Up Med Din Hund

Hvem er vi?

Chalotte Glintborg

Chalotte er uddannet adfærdsrådgiver (examineret adfærdsrådgiver fra Hund & Træning),
Hund & Trænings uddannelse er 2-årig og dermed en garanti for, at der ligger en lang og seriøs uddannelse bag den rådgivning og træning I modtager. Hun er medlem af SEA (sammenslutning af eksaminerede adfærdsrådgivere) www.sea-hund.dk.

Derudover er Chalotte certificeret BAT instruktør (CBATI-KSA). BAT står for Behavior Adjustment Training og er udviklet af Grisha Steward til hunde, der reagerer med agression, frygt eller frustration. BAT kan også anvendes som hvalpesocialiseirng.

Chalotte har i dag to polarhunde; en samojedhund og en alaskan malamute. Chalotte har trænet rally lydighed på konkurrenceniveau de sidste 8 år. Hundene trænes med alt fra rally, Nose Work, kropskontrol, spor, tricks (HTM/færdighedsprøve) til polarløb om vinteren.

Chalotte er til daglig lektor i psykologi på Aalborg Universitet (AAU). Hun kombinerer sin store personlige interesse for hunde og adfærdsforståelse med sit arbejde, da en del af hendes undervisning og forskning er i menneske-dyr-psykologi. På AAU leder hun, sammen med Tia Hansen, Center for menneske-dyr-psykologi, som blandt andet også indeholder en hotline for sorg over dyr. Se mere her

Kadia Nielsen

Kadia har pt 3 samojeder, og har fået alt sin viden om adfærdsforståelse og træning igennem sin praktiske erfaring med sine hunde igennem de sidste 12 år.

Kadias første samojede fik hun i 2010, Felix, som har været årsagen til den mangeårige læring indenfor adfærd, da Felix som ung udviklede flere adfærdsproblematikker: seperationsangst, lydangst, generel usikkerhed og oplevede desværre også at blive overfaldet og bidt af andre hunde. Kadia er af den overbevisning at hendes hunde skal have den bedste tid imens de er her, så den gang søgte hun hjælp hos en eksamineret adfærdsrådgiver, da det var vigtigt for hende, at tilgangen var evidensbaseret og IKKE holdningsbaseret eller baseret på forældet viden. Denne læringsproces gav blod på tanden og interessen for adfærdsforståelse, opbygning af en tæt relation samt træningen steg med tiden og er forsat det drivende element for Kadia i dag. Felix og Kadia endte med at gå mange konkurrencer i Rally lydighed på Champion niveau, samt deltage både til DM og årets hund i DKK.

Med tiden har Kadia udvidet arbejdet med hundene til også at have en hundesalon hjemme hos hende selv, hvor adfærdsforståelse også er vigtig og kommer til udtryk i den frivillige håndteringen af hundene og den undervisning hun laver i det regi. Udover det er Kadia også certificeret til at forhandle hundefoderet Essentials Food, som sælges hos Team up med din hund. Igennem sin bachelor uddannelse til Human Klinisk diætist (færdig 2014), har Kadia en generel god viden om Ernæring og fødevarer, og dette er også blevet suppleret med viden om hundens ernæring via sin uddannelse til hundemassør.

Kadia er i 2023 opstartet på uddannelsen “Hundemassør med speciale i rehabilitering” ved Key2Balance og er færdig til sommer 2024.

Kadias interesser med hundene:. Alle er blevet brugt/bruges i udstilling, men derudover bliver hundene trænet i kropskontrol og sanseimpuls, lette spor, begynder nosework og træk når temperaturen tillader det.

For Kadia er det vigtigt at tale hundens sag og klæde dens hundeejer på til at forstå den. Der sker så meget når vi først virkelig får set og hørt vores hund, og der kommer så meget mere empati og forståelse fra vores side, så vores hunde kan sænke skuldrene lidt og føle sig hørt og forstået.