Priser

Priser

Hvis du klikker dig videre til booking og derefter klikker dig ind på størrelsen og/eller ydelsen, vil du kunne se en anslået pris på hvad det koster.

Men der nogle ting du skal være opmærksom på, som du kan læse herunder:

Hundene som skal maskine klippes (med undtagelse af doodler og pudler over 15kg):
Prisen er som udgangspunkt fast. Men kommer du med en meget filtret hund, kommer der et gebyr oveni prisen afhængig hvor meget længere tid det har taget. Gebyret skyldes primært at det tager længere tid og koster dermed mere end den planlagte afsatte tid, men det slider mere på maskiner og saks, end end pels som ikke er filtret med skidt og snavs.
Har du en hund som er meget nervøs, utryg, utrænet eller har en adfærd som gør at tingene tager længere tid end det afsatte, kommer der også et gebyr på, hvilket skyldes at den afsatte tid afspejler en estimeret arbejdstid og deraf udregnet pris for servicen.

Hund som skal vaskes eller børstes:
Hunde som ikke skal klippes, men som skal vaskes og føntørres udregnes ved en timepris, på 500kr. (justeret 2025), og der betales hvert påbegyndt ½ time. Eksempel. Hunden har en tid kl. 10:00 og er færdig 12:15, prisen bliver udregnet for 2½ time = 1250kr. Priserne angivet fra booking er dermed estimater ikke den endelige pris. Er du i tvivl om hvad din hund vil tage af tid, kan du altid kontakte Kadia for at få et bedre bud.

Hvordan kommer jeg frem til prisen?

I det daglige føltes det tit at ikke mange tænker over hvad den pris de betaler dækker over, så her vil jeg prøve at belyse det for dig:

  • Jeg skal selvfølgelig betale moms og skat af det jeg omsætter for (moms 25%, 20 % af årlig overskud og personlig skat%)
  • Jeg skal kunne udbetale en løn til mig selv (som på nuværende tidspunkt er svarende til lavere end en alm. løn, men som også skal dække ferier, sygedage, pension, forsikringer osv.)
  • Jeg skal kunne betale et relativt højt beløb (specielt i disse tider) til vand og især el.
  • Jeg skal kunne servicere mine redskaber eller fornye dem (jeg kan klippe i beskidt, sandet og knudret pels, så sakse og skær slides enormt og skal til slibning som er en stor udgift pr år)
  • Jeg skal bruge en del shampoo og balsam i forhold til, hvad jeg bruger til mig selv, men jeg ønsker også at  produkterne skal være sunde for hud og pels og af en god kvalitet for at kunne gøre det arbejde, der kan lette mit arbejde, så mine arme og hænder ikke slides for hurtigt . Gode produkter er ikke billige.
  • Jeg vil gerne være fair og ikke tage overpriser, men jeg vil ikke være så billig, at jeg er nødt til at arbejde i dobbelt tempo og dermed slide mig selv ned og/eller sløse med resultatet eller stresse din hund unødvendigt.
  • Jeg vil kun have én hund af gangen uden de er fra samme ejer, således at du kan regne med, at du kan hente din hund/hunde hurtigst muligt igen, uden andet aftales. Det betyder også at jeg ikke kan køre hundene på samlebånd og spare min egen tid (Hvilket jeg heller ikke har lyst til, så vil jeg hellere tage mig betalt for den reelle tid).
    Jeg høre med jævne mellemrum priserne er høje når folk ringer og spørger på det, men når du møder en salon, der kan nøjes med at tage 500,- for en bamseklip (2-2,5 timers arbejde) bør du overveje, hvilke af disse punkter, de har valgt at spare væk eller ikke prioritere og hvor god en oplevelse det er for din hund <3
    Du kam måske også tænke over dette: vasker din frisør dig over hele kroppen – også numsen og hovedet, evt tømmer analkirtler, børster dig over alt på kroppen, klipper/studser efter frisyrer over hele kroppen – og måske endda imens du gør alt for at hun ikke kan gøre det ved dig, eller får lavet en manicure og pedicure oveni, eller plukket ørehår eller renset øre? Det er meget man laver som hundefrisør og sammenligner man dette håndværk med andre håndværk, som fx tømre, som ikke kan arbejde for under 500kr, så får man faktisk en del hos hundefrisøren 🙂

Tak fordi du læste med, jeg håber det giver lidt indblik i regnestykket.

Kærligste hilsner fra Kadia.